Der kommer konstant justeringer på hvidvasksområdet. Derfor fortsætter arbejdsgruppen, der står bag den nye hvidvaskvejledning, på permanent basis.
Arbejdsgruppe bliver permanent

Finanstilsynets arbejdsgruppe bag udkastet til ny vejledning om forebyggelse af hvidvask skal fortsætte sit arbejde, selv om udkastet nu har været i høring. Det fortæller kontorchef i finanstilsynet, Stig Nielsen.
”Arbejdsgruppen gøres permanent for at kunne følge udviklingen og konstant holde øje med og se på, om der vil være behov for justeringer af vejledningen. I den forbindelse vil gruppen, der også tæller brancherepræsentanter, holde møder et par gange om året for at følge med i, om selve vejledningen fungerer godt nok eller om der er behov for justeringer,” siger Stig Nielsen.