Banker advarer nyt Folketing

Ulrik Nødgaard vil i dialog med den nye regering om bankernes skattebidrag.
Ulrik Nødgaard vil i dialog med den nye regering om bankernes skattebidrag. (Foto: PR)

Nye skatter kommer altid med en omkostning for velstanden i samfundet, anfører Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard, der gerne vil gå i dialog med en kommende regering om bankernes bidrag.

Ovenpå sidste uges folketingsvalg kommer der nu en advarsel til politikerne fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Det skriver Finans.dk.

”Det er selvfølgelig fortsat min holdning, at finanssektoren i forvejen bidrager betydeligt økonomisk til samfundet. Nye skatter kommer altid med en omkostning for velstanden i samfundet. Det vil vi meget gerne i dialog med en kommende ny regering om,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Udmeldingen kommer efter, at flere velfærdsudspil under valgkampen blev foreslået delvist finansieret af særskat på bankerne.

Login

Skrevet af

Mikael Winkler

Mikael Winkler, Redaktør

I mere end 15 år har Mikael Winkler arbejdet som redaktør og pressechef i bankernes interesseorganisation Finansrådet (nu Finans Danmark), hvor han har oparbejdet en bred indsigt i den finansielle regulering og hele det politiske spil omkring lovgivningsprocesserne – og hvordan reguleringen indvirker på både de finansielle institutter, borgerne og samfundsøkonomien.