Banker kæmper mod regel-tsunamien

Regeringens ekspertgruppe, der skal komme med forslag til oprydning i reguleringen af den finansielle sektor efter finanskrisen, holdt i går sit forventeligt sidste møde, før den er klar med forslag til en gennemgribende oprydning. Men også i resten af Europa går bankerne til kamp mod det, de mener er en alt for omfattende og kostbar regulering, der ifølge ny rapport går ud over kunderne.

Det er blevet kaldt en tsunami af reguleringer – det, som finanssektoren har oplevet efter finanskrisen fra lovgivernes side. En ekspertgruppe nedsat af regeringen har derfor haft til opgave at se på, om reguleringerne har været for omfattende og pålagt finanssektoren for mange restriktioner. Arbejdsgruppen har været nedsat siden sidste sommer, og med et forventeligt sidste møde i går er det nærmest tale om et hurtigt-arbejdende udvalg. Noget, der især glæder Lars Christian Ohnemus, leder af Center for Corporate Governance på CBS, hvor han blandt andet forsker i finansiel regulering.

”Især i årene 2009-2012 blev hele den finansielle sektor udsat for mange reguleringer. Og det er et sundt princip og særdeles hensigtsmæssigt at stoppe op og se kritisk på, om alle tiltag har været nødvendige eller unødigt stramme. Jeg har da også en klar forventning om, at vi vil se flere forslag til lempelser, når ekspertgruppen fremlægger deres endelige konklusioner,” siger Lars Christian Ohnemus.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.