Baselkrav kan blive både en dreng og en pige

(Foto: PR)

Reaktionerne på de længe ventede anbefalinger fra Basel-komitéen er vidt forskellige, afhængigt af hvem og hvor på kloden man spørger. Spørgsmålet er, om EU-lovgiverne er i stand til at lande reglerne på en måde, der både styrker den finansielle stabilitet, tilfredsstiller alle medlemslande og samtidig ikke svækker europæiske bankers konkurrenceevne og dermed væksten i euro-zonen.

NYHEDSANALYSE: Basel-Komitéen anses nok for meget magtfuld, og nok er der historik, der viser, at komitéens anbefalinger mere eller mindre per automatik ophøjes til lov. Men efter den meget forskelligartede modtagelse – både herhjemme og rundt om i verden – at dømme, er det langt fra selvfølgeligt, at det forkætrede gulvkrav, komitéen fremlagde torsdag, får gang på jord i dets nuværende form.

For det første er det værd at hæfte sig ved, at processen i forvejen har været trukket ud i det nærmest ulidelige, fordi USA og Europa ikke har kunnet enes om, hvor hårde kravene skulle være. På den anden side af Atlanten har man ønsket hårdere krav end europæerne. Det skyldes blandt andet den helt anderledes udlånsstruktur i USA, hvor bankerne primært servicerer private husholdninger, mens erhvervslivet primært skaffer finansiering gennem investorer og kapitalfonde. Europæernes frygt for at ekstra kapitalbuffere i bankerne dæmper virksomhedsudlån og dermed bliver hæmmende for væksten i euro-zonen har altså ikke samme fokus for amerikanerne.

Login

Skrevet af

Mikael Winkler

Mikael Winkler, Redaktør

I mere end 15 år har Mikael Winkler arbejdet som redaktør og pressechef i bankernes interesseorganisation Finansrådet (nu Finans Danmark), hvor han har oparbejdet en bred indsigt i den finansielle regulering og hele det politiske spil omkring lovgivningsprocesserne – og hvordan reguleringen indvirker på både de finansielle institutter, borgerne og samfundsøkonomien.