Brexit rammer lang række britiske forsikringsselskaber i Danmark

Brexit sætter stopper for nytegning af britiske forsikringer i Danmark.
Brexit sætter stopper for nytegning af britiske forsikringer i Danmark.

Warren Buffett bliver nu også ramt af Brexit. Hans forsikringsselskab Berkshire Hathaway er blandt de 92 britiske selskaber, der fra næste måned får forbud mod at tegne nye forsikringer i Danmark, fremgår det af ny bekendtgørelse fra Finanstilsynet.

Britiske forsikringsselskaber kan fortsat servicere deres danske kunder til og med næste år. Men så er det også slut. Og allerede fra næste måned er det slut med at tegne nye kunder, ligesom selskaberne ikke må udvide, genoptage eller på anden vis forlænge eksisterende aftaler.

Det fremgår af Finanstilsynets seneste udkast til bekendtgørelse om forsikringsselskaber hjemmehørende i Storbritannien, og som har tilladelse til at drive forretning i Danmark. Bekendtgørelsen skal tage højde for, at der ved en Brexit ikke foreligger nogen aftale mellem Storbritannien og EU. Hvordan Storbritanniens afsked med EU kommer til at forløbe er som bekendt endnu uklart.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.

Klummer

Se alle