Britisk våben mod hvidvask kan også bruges i Danmark

I Storbritannien er bevisbyrden nu vendt om, så myndighederne kan bede mistænkte om at bevise, hvor de har deres store formuer fra. Og kan de ikke det, kan myndighederne beslaglægge deres værdier. Et våben, vi også bør overveje i Danmark, mener en hvidvaskekspert.

Det er kun lidt over et halvt år siden, at myndighederne i Storbritannien fik et helt nyt våben i hænderne. Det hedder ’Unexplained Wealth Order’ – bekendtgørelse om uforklarlig rigdom. På begrundet mistanke kan myndighederne nu bede folk om at bevise, hvor deres store formuer stammer fra. Og kan de ikke det på en tilfredsstillende måde, kan myndighederne beslaglægge deres værdier.

Indtil videre sket to gange, men det har allerede skabt stor debat i Storbritannien, fordi det bryder med princippet om, at enhver er uskyldig til det modsatte er bevist, og at det er myndighederne, der som den anklagende part, skal føre bevis for deres påstand om, at folk er skyldige.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.