Enkeltpersoners bevidste handlinger skyld i hvidvaskskriminalitet

De meget alvorlige overtrædelser af hvidvaskloven, som vi blandt andet har set i Danske Bank-sagen, skyldes for så vidt ikke, at der er noget galt med loven – eller at sanktionerne er for milde. Der er efter det hidtil oplyste overvejende tale om bevidste overtrædelser af loven, foretaget af nøglepersoner i store organisationer. Det betyder også, at lovovertrædelserne ikke har været for personlig vindings skyld – og derfor har det næppe været med i overvejelserne, at det kunne være strafbart, skriver ugens klummeskribent Sørens Stenderup.

Der er gået 15 år, siden vi fik den første hvidvasklov i Danmark. Loven bygger på EU-direktiver, og den 5. reviderede udgave er godt på vej til at blive implementeret i dansk lovgivning. 

Et hovedtræk for denne lange række af revisioner af hvidvaskloven er en udvidelse af omfattede virksomheder, udvidelse af de omfattede forretningsområder samt strafferammerne for overtrædelser. 

Et andet hovedtræk er, at i Danmark er kun ganske få enkeltpersoner blevet straffet for overtrædelser, og det er således de enkelte virksomheder som sådan, som idømmes bøder og modtager påbud.

Et tredje gennemgående træk er, at der har været en stigning både i antal af sager om overtrædelser og også bødernes størrelse. I langt de fleste tilfælde er der vel at mærke tale om virksomheder, som både har størrelsen og kompetencerne til at burde kunne opfylde lovens krav.

Strengere straffe ændrer intet
Det er derfor nærliggende at konkludere, at de gradvist strengere straffe intet ændrer mht. at øge implementeringsgraden. 

Når vi ser på overtrædelserne i de store banker, er det generelle billede, at det ikke er enkeltpersoner, der har haft personligt udbytte. Det er derimod virksomhederne som sådan, der har haft gavn. I Danske Bank-sagen er den samlede indtjening fra hvidvaskaktiviteterne i den estiske filial foreløbig af banken selv opgjort til ca. 1,5 mia. kr. Det er et resultat, som er indgået i det samlede koncernregnskab, og hvor enkeltpersoner kun har fået andel i en brøkdel udbetalt i form af bonusser mv.

Gråzoner
Det står også klart, at personer på forskellige niveauer i organisationerne har været vidende om, at man i bedste fald opererede i en gråzone, og selv konkrete forespørgsler fra myndigheder og intern revision har ikke givet anledning til ændringer. Endelig har vi set, at påbud hos Danske Bank og nu også Arbejdernes Landsbank samt Jyske Bank ikke fører til den forventede oprydning og ændring af praksis. Det viser de opfølgende inspektioner fra myndighederne.

På samme måde er der givet meget store bøder for formelle fejl som eksempelvis manglende registrering af finansielle leasingselskaber i Finanstilsynets hvidvaskregister. Det gennemgående træk her er, at der generelt er tale om professionelle og veldrevne virksomheder, hvor ledelsen og dens rådgivere simpelthen har overset registreringspligten. Der er næppe nogen af disse virksomheder, der har haft noget som helst ønske om ikke at følge loven eller har opnået gevinst ved ikke at gøre det. 

Tid til at komme på plads
På det seneste ser vi, at Finanstilsynet lukker stribevis af vekselkontorer. Vekselkontorer har haft en overgangsperiode til at komme op på det niveau for politikker og procedurer, som kræves af loven. Trods en langvarig godkendelsesproces hos Finanstilsynet og med en vis grad af langmodighed hos samme, må man efterfølgende undre sig over, at virksomhederne og deres rådgivere ikke har forstået kravene. 

De relativt få enkeltpersoner, som er straffet for overtrædelser af hvidvaskloven, har typisk været indehavere af virksomhederne, og der har derfor været en klarere sammenhæng mellem overtrædelsen af hvidvaskloven og det mulige økonomiske udbytte. Retfærdigvis er det dog også sådan, at man i mange tilfælde slet ikke har været klar over, at man reelt overtrådte loven. De vidner eksempelvis sagerne om overtrædelse af kontantforbuddet om. 

EU: Ikke reglerne, der er problemet
På EU-niveau er konklusionen da også klar. Retskommissær Vera Jourová udtaler, at de europæiske regler ikke er hovedproblemet. Det er nærmere håndhævelsen af dem – for eksempel hos de danske og estiske finanstilsyn.

"Mens EU har det overordnede ansvar for myndighedernes håndhævelse, så må man med en vis ret forlange, at virksomhederne nu også selv tager ansvaret for implementering af håndhævelserne på det nødvendige niveau.” 

Strengere straffe vil intet ændre.

Holdninger og konklusioner, der kommer til udtryk i Complidias klummer, er skribentens egne.

Skrevet af

Søren Stenderup

Søren Stenderup, CEO i Digital AML

Søren Stenderup er CEO i Digital AML. Han har gennem de seneste 15 år arbejdet med kapitalfremskaffelse i Danmark og England. Arbejdet med selv at leve op til hvidvasklovens krav har ført til udviklingen af en digital løsning til både virksomheder og deres kunder, der samtidig har fokus på den helt generelle implementering af loven i samarbejde med virksomheder, myndigheder og politikere.