Hvad en bank kan gøre

Pressemøde onsdag i Danske Bank.
Pressemøde onsdag i Danske Bank. (Foto: Complidia)

Danske Bank har brugt uanede ressourcer på at implementere nye hvidvaskprocedurer, indføre nye processer og IT-systemer, ændre organisationsstrukturer og mangedoble antallet af anti-hvidvaskmedarbejdere. Men hvad hjælper det, hvis årsagen til de eklatante svigt ikke skyldes manglende regler og procedurer, men manglende vilje til at efterleve reglerne?

KOMMENTAR: Mens al fokus omkring hvidvaskskandalen i Danske Bank i sagens natur har været koncentreret om, hvad Danske Bank ikke har gjort for at standse mistænkelige transaktioner i den estiske filial, benyttede banken en stor del af den selvtildelte taletid på sidste uges meget omtalte pressemøde på at forklare, hvad man derimod siden har gjort for at sikre, at noget tilsvarende ikke vil ske igen.

I elleve, hvad der i kontekst forekom som lange, minutter kunne bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen detaljeret tale om bankens mange nye tiltag på hvidvaskområdet på bagkant af kritik og påbud fra Finanstilsynet tilbage i 2012. Med en konstatering af, at banken i dag har et helt andet og mere solidt ståsted i kampen mod hvidvask, og en underliggende fortælling om, at banken har gjort alt inden for rimelighedens grænser og noget mere til for at forhindre gentagelser.

Grundlæggende handler hvidvaskbekæmpelse jo om, at hvis man opdager mistænkelige forhold hos kunderne, så skal man indberette det til myndighederne. Mere indviklet er det trods alt ikke. Det er dog samtidigt klart, at når man er en stor bank, kan det være et ressourcekrævende stykke arbejde at have fuldstændig styr på, at samtlige transaktioner og systemer i koncernen er helt og aldeles bullet proof. Skulle der gemme sig en enkelt lommetyv eller socialbedrager – måske ligefrem en skattespekulant – hist og her i porteføljen, vil såvel tilsynsmyndighederne, politikere, politi, kunder, investorer og medier såmænd nok også se igennem fingre med det. Så længe, der er vist vilje til at gøre sit bedste og rette ind, hvis tilsynsmyndigheden mener, man skal stramme op.

Men når adskillige advarsler fra myndigheder, egne ansatte, egen revisionskontrol, afsløringer i medier etc., osv., skærer det ud i granit og bøjer det i neon, at svindlens omfang er uhørt omfattende, men bliver ignoreret, er det vaskeligt at se, at det har så meget med ressourcer, gamle IT-systemer eller svigtende procedurer at gøre. Så har det noget med manglende vilje at gøre.

Compliance helt ind i DNA’et
Ikke desto mindre har banken iværksat, hvad vi må forstå som helt enorme foranstaltninger til at imødegå, at noget lignende kan ske igen. 

“Det nye er, at compliance skal helt ind i DNA’et på medarbejderne. Det gælder alle medarbejdere,” lod Lars-Erik Brenøe forstå. Han er Mærsks repræsentant i Danske Banks bestyrelse og havde en pudsig dobbeltrolle på pressemødet i Tivoli Congress Center, hvor han – selvvalgt eller sendt i byen er uvist – lobbyede og minglede med imponerende mange journalister, imens han turnerede med to relativt modsatrettede budskaber: ’Mærsk tager fuldstændig afstand fra hvidvask i Danske Bank’ og ’Danske Bank er fuldstændig transparent.’

”Alt bliver lagt frem. Der er fuld transparens. Du ser ikke en anden bank i verden, der holder pressemøde om hvidvask eller laver egen advokatundersøgelse,” oplyste han i begejstrede toner over for Complidia og lod forstå, at hvidvaskproblemerne er ’historiske’. I dag er situationen en helt anden. Alle processer og procedurer er ændret, ligesom organisationen og governance-strukturen. Der er med andre ord styr på det, var budskabet fra Danske Bank/Mærsk.

Det samme var budskabet fra bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, som også er formand for bankens interne revisionsudvalg, og som i modsætning til Brenøe havde fået taletid på podiet under pressemødet.

Login

Skrevet af

Mikael Winkler

Mikael Winkler, Redaktør

I mere end 15 år har Mikael Winkler arbejdet som redaktør og pressechef i bankernes interesseorganisation Finansrådet (nu Finans Danmark), hvor han har oparbejdet en bred indsigt i den finansielle regulering og hele det politiske spil omkring lovgivningsprocesserne – og hvordan reguleringen indvirker på både de finansielle institutter, borgerne og samfundsøkonomien.

Klummer

Se alle