Hvidvaskstramninger hentes i Storbritannien

De 16 forslag til hvidvaskstramninger, som regeringen og forligspartierne netop har fremlagt, har for en stor dels vedkommende hentet inspiration i britisk regulering. Det vurderer en britisk ekspert, der selv var indkaldt af erhvervsminister Rasmus Jarlov til at rådgive, før stramningerne blev vedtaget. Han savner dog stadig, at et personligt ansvar kan gøres gældende for ledende medarbejdere i bankerne. Og han mener, at den omfattende hvidvask i nordiske banker primært sted skyldes blåøjet, skandinavisk naivitet.

Graham Barrow fra Storbritannien har i dag titel af konsulent i økonomisk kriminalitet. Sammen med cheferne for det svenske og det spanske finanstilsyn var han med, da erhvervsminister Rasmus Jarlov indkaldte internationale rådgivere for at give både ham og forligskredsen på Christiansborg gode råd forud for de politiske stramninger af tilsynet med de danske banker. Det resulterede i 16 forslag, der blev præsenteret for nylig. Ifølge Graham Barrow er der i de 16 forslag, der nu ligger på bordet, hentet meget inspiration i den måde, som det britiske finanstilsyn FCA arbejder på.

”Der er flere af de 16 lovforslag, der minder rigtigt meget om de midler, som det britiske finanstilsyn også råder over. Eksempelvis får Finanstilsynet i Danmark nu får mulighed for at udstede påbud om, at en virksomhed ikke må tage nye kunder ind, hvis der er konstateret alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler i virksomheden. I Storbritannien betragtes det som en ’frivillig’ ordning, hvor tilsynet opfordrer en bank til at stoppe med at tage nye kunder ind. Det vil dog oftest begrænse sig til højrisikokunder, og opfordringen gælder typisk, indtil der er fundet på tiltag, der kan rette banken op,” fortæller Graham Barrow i et interview med Complidia.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.