Intet undskylder hvidvask i Danske Bank

Jakob Dedenroth Bernhoft kan ikke finde en eneste rimelig undskyldning for, hvad der er foregåeti Danske Banks estiske afdeling. Han kan heller ikke fastslå, at hvidvasken af 18 mia. kr. er sketmed fuldt overlæg. ”Man kan bare gisne,” siger han.
Jakob Dedenroth Bernhoft kan ikke finde en eneste rimelig undskyldning for, hvad der er foregåeti Danske Banks estiske afdeling. Han kan heller ikke fastslå, at hvidvasken af 18 mia. kr. er sketmed fuldt overlæg. ”Man kan bare gisne,” siger han.

Hverken IT-systemer, menneskelig slendrian, uforståelige regler, manglende ressourcer, travlhed eller efterslæb kan forklare – eller bortforklare – de 18 milliarder kroner, Danske Bank har hvidvasket for diktaturet i Aserbajdsjan i bankens afdeling i Estland. Den estiske ledelse kan ikke have været uvidende om, hvad der foregik, fastslår ekspert.

Kan det være uklarheder i regelsættet? Slendrian? Pres på medarbejdere på grund af indberetningsefterslæb. Eller rustne IT-overvågningssystemer? Eller noget helt femte, der kan forklare, hvordan Danske Banks afdeling i Estland har kunnet ’overse’ 18 milliarder kroner fra diktaturregimet i Aserbajdsjan vaske sig rene i bankens systemer gennem flere år.

”Nej!”, lyder det stålfast fra hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra virksomheden Revisorjura.dk, som i flere uger har haft adgang til de 16.000 lækkede transaktioner, der i sidste uge førte til afsløringen af den hidtil største hvidvaskskandale herhjemme.

Intet at misforstå
”Hvidvaskloven er ikke til at misforstå: Du skal sikre dig, at kunden er den, han giver sig ud for at være. Man tjekker: Hvem er direktøren, hvad er det for et selskab og hvem er ejerne? I dette tilfælde dukker der en forhutlet, sandsynligvis hjemløs, person op i banken. Han udgiver sig for at være direktør for en milliardvirksomhed, der hører hjemme i Skotland, handler med byggematerialer i Aserbajdsjan og kommer selv fra Rusland – og vil gerne åbne fire konti. Allerede her burde alle alarmklokker ringe, fordi set up’et på alle måder virker mistænkeligt. Men ingen gjorde forsøg på at undersøge mandens baggrund eller tjekke virksomheden i selskabsregisteret,” anfører Jakob Dedenroth Bernhoft.

Fakta
Hvidvask i Danske Bank
Berlingske Business afslørede i sidste uge, at diktatur-regimet i Aserbajdsjan har benyttet fire Danske Bank-konti i bankens Estland-afdeling til at lade 18 mia. kr. passere uhindret gennem banken.

Pengene har regimet angiveligt brugt til bl.a. at skaffe positiv omtale, bestikkelse af politikere og valgobservatører og dermed påvirke international politik.

Afsløringerne kommer på baggrund af omfattende materiale, Berlingske er kommet i besiddelse af, bl.a. 16.000 detaljerede kontooplysninger og kontoudtog.

”Det ville være helt oplagt at bede manden om at tegne et organisationsdiagram, der lige forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Også selv om man ikke har en særlig skærpet mistanke. Hvis en selskabskonstruktion er indviklet – og det er der mange, der er – kan et organisationsdiagram lige være med til at afklare de mest påtrængende spørgsmål, og mange gange kan der være gode forklaringer på konstruktionen,” siger Jakob Dedenroth Bernhoft og tilføjer, at noget så banalt som et visitkort kan lede på vej.

Det tager to minutter at tjekke
”I dette tilfælde benytter vedkommende en russisk gratis-email, der svarer til ’gmail.com’ herhjemme. Alene her burde man jo blive mistænksom. Ingen direktør fra et selskab med milliardomsætning vil benytte gmails.”

Jakob Dedenroth Bernhoft fortæller, at det tog ham selv under to minutter at google virksomheden, finde den i det skotske selskabsregister blot for at konstatere, at selskabskonstruktionen var mere end ulden i kanten. Den ulejlighed havde man ikke gjort sig i Estland.

Han mener hverken, at reglerne er indviklede, er til at misforstå eller at medarbejdere kan have ’sovet i timen’.

”Det her er så eklatant og alvorligt et brud på reglerne, at ingen medarbejdere ville lade det slippe igennem uden at involvere bankledelsen (i Estland, red.). Hvad ledelsen så har tænkt og gjort og ladet sig påvirke af, kan man ikke vide. Man kan kun gisne. Og undre sig,” siger Jakob Dedenroth Bernhoft, og bemærker, at der jo er gode penge i det for en bank, når så store transaktioner ruller igennem.

IT-systemer er ikke problemet
Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft skal man heller ikke lede efter årsagen i IT-overvågningssystemerne.

”Bankernes IT-systemer i forhold til hvidvask er de senere år blevet meget effektive og de indrapporterer så mange mistænkelige transaktioner, at myndighederne har meget svært ved at følge med. Men selv hvis den estiske afdeling skulle have forældede, håndholdte systemer, ville det ikke kunne bortforklare denne situation. Svindlen var al for åbenlys,” mener Jakob Dedenroth Bernhoft, der uden at kende overvågnings-systemerne i Estland dog antager, at systemer på niveau med de danske ville have stoppet denne sag i opløbet.

Han oplyser, at der ikke er grundlæggende forskel på hvidvaskreguleringen i Estland og Danmark.

”Reglerne udspringer af samme direktiv, som både Danmark og Estland skal efterleve ”, siger Jakob Dedenroth Bernhoft."

Om Jakob Dedenroth Bernhoft
Jakob Dedenroth Bernhoft driver rådgivningsvirksomheden Revisorjura.dk og har 18 års erfaring med erhvervsjura. Han har bl.a. arbejdet som kontorchef i Finansrådet og Børsmæglerforeningen og har haft ledende poster i KPMG og Deloitte, ligesom han har været juridisk chef og fagredaktør hos FSR.

Tags

Skrevet af

Mikael Winkler

Mikael Winkler, Redaktør

I mere end 15 år har Mikael Winkler arbejdet som redaktør og pressechef i bankernes interesseorganisation Finansrådet (nu Finans Danmark), hvor han har oparbejdet en bred indsigt i den finansielle regulering og hele det politiske spil omkring lovgivningsprocesserne – og hvordan reguleringen indvirker på både de finansielle institutter, borgerne og samfundsøkonomien.

Klummer

Se alle