Jurister bekymret for retssikkerheden ved administrative hvidvask bøder

Tænketanken Justitia advarer mod at give Finanstilsynets lov til at udskrive administrative bøder i million-klassen for brud på hvidvaskreglerne og kalder det netop fremsatte lovforslag ”retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt” og ”ikke acceptabel i en retsstat”. Andre jurister deler ikke bekymringen og henviser til, at andre myndigheder har samme beføjelser.

”Den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens paragraf 78a, stk. 1 bør derfor ikke gennemføres, og det bør derfor fortsat tilkomme SØIK at udfærdige bødeforlæg for overtrædelse af hvidvaskloven”.

Så kontant er advarslen fra tænketanken Justitia i høringssvaret til de ændringer i hvidvaskloven, der netop er fremsat som lovforslag og skal første behandles den 26. november og efter planen træde i kraft 10. januar næste år.

Høringssvaret er underskrevet af Henrik Rothe, i dag projektleder hos Justitia og adjungeret professor i erhvervsret på CBS og indtil for ganske nylig præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund ligesom han i en årrække har været dommer i Slagelse.

Han mener, at en vigtig kontrolfunktion går tabt, hvis Finanstilsynet uden at konferere med SØIK, fremover selv kan udskrive store administrative bødeforlæg.

”Det er almindeligt anerkendt, at straffesager om overtrædelse af særlovgivningen viser, at der kan være ret betydelige forskelle i bevisvurdering og regelfortolkning hos særmyndigherder, anklagemyndigheden og domstolene. Anklagemyndighedens kritiske gennemgang af anmeldelser fra særmyndighederne frasorterer et ikke ubetydeligt antal sager, og selv i de sager der herefter rejses med tiltale, frifinder domstolene i et vist omfang. Der kan derfor ikke ses bort fra risikoen for, at sager, som ikke kunne føre til domfældelse fremmes som administrative bødeforlæg” siger Henrik Rothe.

Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet konferere med SØIK, hvis de mener der forekommer tvivl i sagerne. Men det er ikke nok for Henrik Rothe.

”Det er jo netop Finanstilsynet selv, der skal vurdere, om sagen skal forelægges SØIK, med den ikke ubetydelige risiko for fejlskøn, denne model indebærer” siger han.

Andre myndigheder

Jørn Vestergaard, der er professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, deler ikke denne bekymring.

”En lang række love indeholder hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg, og på visse områder kan bøderne blive ganske store” siger Jørn Vestergaard til Complidia og henviser blandt andet til Konkurrenceloven, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at udskrive store administrative bøder.

Men Henrik Rothe fra Justitia henviser til, at der i de samme paragraffer i Konkurrenceloven specifikt nævnes, at sagerne skal forelægges SØIK før der udskrives bøder.

”Paragraf 23B i Konkurrenceloven siger helt klart, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kun efter samtykke fra SØIK kan udskrive bødeforlæg. Med det nye lovforslag om hvidvask får Finanstilsynet nærmest frie hænder til selv at afgøre, om et bødeforlæg bør godkendes af SØIK først” siger Henrik Rothe til Complidia.

Jørn Vestergaard og Henrik Rothe er enige i, at administrative bødeforlæg kan have store fordele og få sager afsluttet hurtigt uden domstolenes indblanding og uden en langvarig offentlig opmærksomhed om sagerne. Men så hører enigheden også op.

”Både erhvervsdrivende og enkeltpersoner risikerer i et vist omfang at vedtage administrative bøder på trods af, at de ikke anser sig for skyldige. Motiverne hertil kan være mange. For det første kan ønsket om at undgå en retssag være begrundet i en økonomisk kalkule, som fører til, at det bedre kan betale sig for virksomheden at betale en bøde her og nu fremfor at blive frifundet efter en langvarig retssag. For det andet kan der være en meget betydelig interesse i at undgå den medieomtale, som kan være forbundet med en retssag - også selvom denne måtte ende med en frifindelse. Disse omstændigheder indebærer en risiko for, at de personer og virksomheder, der præsenteres for et bødeforlæg, baserer deres overvejelser om bødeforlægget skal vedtages på forretningsmæssige overvejelser og ikke på om de anser sig for skyldige. En sådan situation er ikke acceptabel i en retsstat” siger Henrik Rothe.

Ingen advokat

Endelig peger han på en anden forskel, der svækker den anklagedes muligheder for at forsvare sig ved administrative bødeforlæg.

”Der er den helt afgørende forskel på, om en sag behandles som et administrativt bødeforlæg eller et bødeforlæg i strafferetsplejens former, at den der præsenteres for et administrativt bødeforlæg, ikke har krav på bistand fra en advokat i overensstemmelse med strafferetsplejens regler herom. Selv om der vil kunne være tale om meget betydelige bøder, vil der derfor formentlig være en del sager, hvor både virksomheder og enkeltpersoner ikke indhenter rådgivning fra en advokat, når sagen behandles som et administrativt bødeforlæg” siger Henrik Rothe, projektleder ved tænketanken Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten.

Tænketankens endelig forslag er, at det fortsat bør være SØIK og ikke finanstilsynet, der udskriver administrative bøder. ”En sådan model vil gennem SØIKs judicielle kontrol mindske de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er forbundet med det foreliggende lovforslag” skriver Justitia i sit høringssvar.

 

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.

Klummer

Se alle