Kammeradvokaten: Kampen mod hvidvask skal ses i en bredere kontekst

Stærkere beskyttelse af whistleblowere på tværs af alle brancher kan være med til at bekæmpe hvidvask, mener Tormod Tingstad, advokat og partner hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt.
Stærkere beskyttelse af whistleblowere på tværs af alle brancher kan være med til at bekæmpe hvidvask, mener Tormod Tingstad, advokat og partner hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt. (Foto: PR)

Trods mange ihærdige politiske tiltag er der stadig betydelige udfordringer med at bekæmpe hvidvask. Strengere krav til virksomhedernes compliancearbejde, større fokus på etik og integritet og lovmæssig beskyttelse af whistleblowere kan være centrale elementer i, hvordan vi kommer problemet til livs.

Der er taget ganske mange politiske tiltag mod hvidvask, men de har ikke haft den effekt, som politikerne ønskede. Når der fortsat er udfordringer med at bekæmpe hvidvask, kan det skyldes, at vi hidtil har kigget lidt for snævert på problemstillingen.

Det vurderer advokat og partner Tormod Tingstad fra Kammeradvokaten/Advokatfimaet Poul Schmidt, der lægger hus til en konference om hvidvasktemaet i slutningen af oktober.

”Jeg tror, at vi bliver nødt til at se på hvidvask af illegale midler i en bredere kontekst. Vi må finde nye veje til at styrke indsatsen mod alle former for uetisk adfærd i virksomhederne,” siger Tormod Tingstad.

For ham at se hænger hvidvask, korruption og anden kriminalitet uløseligt sammen. Danmark har i de senere år oplevet en stigning i antallet af sager om korruption og misbrug af betroede stillinger, og Danmark står i stigende grad for skud internationalt for ikke at gøre nok for at bekæmpe korruption og hvidvask. Samtidigt har flere af vores nabolande indført stærkere lovgivning på området end os.

Hvidvask er kun toppen af isbjerget
”Compliance-indsatser i virksomhederne er langt fra gratis, men de er vigtige for at fremme etisk adfærd hos alle medarbejdere, og det vil styrke indsatserne, hvis der på det politiske niveau gennemføres tiltag, der sender klare signaler om den ønskede retning,” siger Tormod Tingstad.

”Et vigtigt element er, at der skabes en intern kultur i virksomheden, hvor det er i orden at sige til sin lokale leder eller gennem en whistleblowerordning, hvis man er bekymret for nogle forhold.”

Der er i dag særordninger, der eksempelvis sikrer ansatte i finanssektoren mulighed for at blæse anonymt i advarselsfløjten, og det er godt.

”Men tingene hænger sammen, og vi kan ikke bekæmpe det ene uden også at bekæmpe det andet. Hvis vi alene fokuserer på hvidvask og glemmer anden uetisk adfærd, så rammer vi kun toppen af isbjerget,” siger Tormod Tingstad.

Brug for et stærkt signal
Han mener, at det er værd at overveje en generel lovgivningsmæssig beskyttelse af whistleblowere i alle brancher, og som dækker alle former for lovstridig adfærd i erhvervslivet. På den måde kan politikerne sende et stærkt signal til alle om, at vi som samfund ikke tolererer uetisk adfærd af nogen art på vores arbejdspladser. Et sådant signal vil samtidig markere, at ledelsen tager bekymringer i organisationen alvorligt og bane vejen for en mere åben dialog om etik og integritet på den enkelte arbejdsplads.

”På mange arbejdspladser er det fortsat tabu at tale om for eksempel korruption og interessekonflikter, og det er selvfølgelig uheldigt,” tilføjer han.

”Jeg har erfaring med at administrere whistleblower-ordninger, og det er ikke min oplevelse, at det fremmer en stikkerkultur. Det er relativt nemt at sortere de useriøse henvendelser fra.”

Tormod Tingstad bemærker, at Justitsministeriet arbejder på at indføre en whistleblower-ordning for sine ansatte samt politiet, PET, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen, som skal gælde fra 2019.

”Hvorfor ikke gøre det generelt for hele landet? Det vil være et tiltag, der for alvor kan sikre, at alle virksomhedsledere får en tilskyndelse til at skrue yderligere op for compliance-indsatsen,” siger han.

Mere samarbejde på tværs
Her og nu handler det om at styrke samarbejdet mellem myndigheder, politikere, medarbejdere og virksomheder. Det kræver et langt sejt træk, samarbejde og fornyede indsatser fra alle interessenter, hvis vi skal have bugt med hvidvask, mener Tormod Tingstad, der uddyber sine holdninger på konferencen ’Forebyggelse af  hvidvask – finansielle virksomheders opgaver og ansvar’ i København den 25. oktober.

Han er en af i alt syv oplægsholdere på konferencen, som arrangeres i samarbejde mellem Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt og Complidia, der begge har finansiel regulering og compliance som fokusområder. Læs mere om konferencen her.

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle