Nu ruller den grønne finansbølge

Der er historisk momentum bag grønne finanskrav i EU. Og især når det nye parlament og Kommissionen er på plads, vil debatten blive intensiveret, forudser Finans Danmark, der mener, at den grønne bølge får direkte indflydelse på bankernes bundlinjer.

Klima er kommet helt i toppen af den politiske dagsorden både i Danmark og i EU. Det mærker man også til i finanssektoren, hvor en handlingsplan for en ambitiøs integration af klimahensyn i alle bankers, realkreditinstitutioners, kapitalforvalteres, investeringsforeningers, forsikrings- og pensionsselskabers rådgivning og beslutninger skrider hastigt frem gennem myriaden af ekspertgrupper og beslutningsorganer i Bruxelles.

I spil er ikke bare jordens klimafremtid, men også en regn af nye grønne forpligtelser til finanssektoren, samt en særlig klimarelateret omlægning af risikovægtene i de europæiske kapitalkrav.

”Der er i den grad momentum i den her dagsorden,” lyder det fra bankernes organisation Finans Danmarks repræsentant i Bruxelles, europapolitisk direktør Sinne Backs Conan. Hun er samtidig overbevist om, at EU-initiativet ikke bare er varm luft, men noget som kommer til at få direkte indflydelse på selskabernes bundlinjer.

Hun peger på risikoen for at komme til at ligge inde med kvælende mængder af de i bankkredse så frygtede såkaldte ’stranded assets’. Eller på dansk ’strandede aktiver’, som betyder aktiver, der pludselig er blevet ramt af uventede nedskrivninger eller devalueringer.

”EU’s initiativer kommer til grundlæggende at ændre bankernes forretningsmodeller,” fastslår Sinne Bachc Conan med henvisning både til handlingsplanen og til det 414-sider lange bud på en taxonomi, eller klassificeringssystem, for CO2-venlige aktiviteter, som er en blandt tre rapporter, som lige er landet på hendes skrivebord. De to andre handler om standarder for henholdsvis klima-benchmarks og grønne obligationer.

Skal forhindre greenwashing
”Taxonomien skal i første omgang bruges til at forhindre greenwashing, hvor aktører markedsfører produkter som klimavenlige, der reelt ikke er det,” forklarer Sinne Backs Conan.

Hun er dog samtidig sikker på, at den lange nye liste også i en eller anden form kommer til at få betydning for den fremtidige indretning af risikovægtene i EU’s kapitalregler. Altså for, hvor meget kapital institutterne skal stille med som sikkerhed i forhold til forskellige grader af bæredygtighed i de aktiviteter, som de er eksponeret over for i deres udlåns- og investeringsporteføljer. Kalkuler, som igen har afgørende indflydelse på institutternes udlåns- og indtjeningsmuligheder.

”Det er en diskussion, som kører på allerhøjste tryk lige nu, og som kun bliver intensiveret, når det nye parlament og Kommissionen er på plads efter sommerferien,” siger Sinne Backs Conan.

Login

Skrevet af

Jacob Klok

Jacob Klok, journalist

Jacob Klok har 20 års erfaringer i krydsfeltet mellem journalistik og europæisk regulering. I Skatteministeriet var han som embedsmand med til at forhandle EU's energibeskatningsdirektiv på plads. Som senior økonomisk journalist og siden Bruxelles-korrespondent på dagbladet Børsen kom han journalistisk i dybden med de fleste af lovområderne på EU's indre marked, herunder især de finansielle områder. Kræfterne blev også brugt på især finansregulering, da han som senior erhvervspolitisk rådgiver i Europa-Parlamentet opnåede hands-on erfaring med lovgivningsprocessen i parlamentets Econ-udvalg.

Klummer

Se alle