Erhvervsminister Rasmus Jarlov bliver nu bedt om at redegøre for fordele og ulemper ved at indføre et nyt kontroversielt våben med omvendt bevisbyrde mod hvidvask og økonomisk kriminalitet i Danmark efter britisk model.
Politikere undersøger kontroversielt våben mod hvidvask

Både SF og Enhedslisten vil nu gerne have undersøgt, om et nyt britisk våben i kampen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet også kan bruges i Danmark.
Storbritannien indførte tidligere i år våbnet 'Unexplained Wealth Order', hvor bevisbyrden er vendt om. Som tidligere beskrevet i Complidia kan fem forskellige myndigheder, herunder Finanstilsynet, nu bede folk om at redegøre for deres mistænkeligt store formuer. Og kan de ikke redegøre for det på en overbevisende måde, kan myndighederne beslaglægge deres værdier i form af ejendomme, fly, lystyachter eller lignende. Myndighederne behøver altså i første omgang ikke at bevise, at folk er skyldige, før de beslaglægger deres værdier.