Ros til bankerne for at lægge sig fladt ned. Alt andet havde også været ufatteligt tonedøvt. Men man kan blive frygtelig i tvivl om, hvorvidt årsagen til at sektoren fortryder, først og fremmest er, at den er blevet fanget med fingrene i kagedåsen.
Read my lips

ÅRSMØDEKOMMENTAR: Stor ros til bankernes brancheorganisation for at stille op til tæsk på den scene, de selv har sat. Ingen tvivl om, at tonen i Skuespilhuset i København, hvor Finans Danmark mandag holdt årsmøde, var nødt til at være ydmyg. At temaet var nødt til at kredse om finansskandalerne – hvidvask og udbytteskat især. At minerne var nødt til at blive lagt alvorstungt. At sektoren var nødt til at påtage sig ansvaret og udvise vilje til handling og adfærdsændring.
Alt andet ville blive opfattet som ufatteligt tonedøvt.