Risikoen for en succesfuld klimapolitik

EU presser på for, at finanssektoren skal tage langt bedre højde for klimakrisens finansielle risici. Indkalkuleres skal både effekterne af flere naturkatastrofer og af den grønne omstilling, som vil ske som følge af, at de politiske mål for CO2-bekæmpelse jo før eller siden bare skal opfyldes. Særligt den sidste logik vil få overordentlig svært ved at trænge igennem hos analytikerne og investorerne på finanssektorens gulve i deres kalkuler af forventede afkast, vurderer journalist og specialist i EU-regulering Jacob Klok i ugens klumme. 

Forestil dig år 2050. Menneskeheden kan ånde lettet op. Alverdens regeringer har nemlig taget sig sammen og fundet vejen til massiv reduktion i udslippet af farlige klimagasser. Dermed er det lykkedes for dem at bremse de faretruende stigninger i den globale gennemsnitstemperatur til under 1,5 grader, helt i tråd med den aftale, som regeringerne indgik i Paris tilbage i 2016. Verden har undgået klimakatastrofen ved hjælp af præcis den handling, som den nu lidt over 50-årige svenske modtager af Nobels Fredspris, Greta Thunberg, dengang som klimaaktivistisk teenager forsøgte så ihærdigt at udskamme ubehjælpsomme politikere til at sætte i gang.

Sejrens alt for høje pris
Men, men. Ingen medaljer uden bagsider. Sejren over klimaproblemet kom for sent og dermed til en alt for svimlende høj pris. De store tabere blev naturligvis først og fremmest de stædigste ejere af den engang så altdominerende fossile industri og animalske fødevareproduktion. Men udover de direkte konsekvenser for dem, som ikke lige nåede at sælge før de voldsomme kursfald på alle fossile aktivklasser, blev resten af økonomien også rystet af massive finanskriser og BNP-drop. Økonomiske rystelser som følge af flere klimarelaterede naturkatastrofer, men i høj grad også den alt for pludselige massive grønne omstilling af energisystemet, som de stigende temperaturer til sidst bare gjorde det tvingende nødvendigt at gennemføre.

Login

Skrevet af

Jacob Klok

Jacob Klok, journalist

Jacob Klok har 20 års erfaringer i krydsfeltet mellem journalistik og europæisk regulering. I Skatteministeriet var han som embedsmand med til at forhandle EU's energibeskatningsdirektiv på plads. Som senior økonomisk journalist og siden Bruxelles-korrespondent på dagbladet Børsen kom han journalistisk i dybden med de fleste af lovområderne på EU's indre marked, herunder især de finansielle områder. Kræfterne blev også brugt på især finansregulering, da han som senior erhvervspolitisk rådgiver i Europa-Parlamentet opnåede hands-on erfaring med lovgivningsprocessen i parlamentets Econ-udvalg.