Tilsyn må forklare sig bedre

I er nyt høringssvar retter lobbyorganisationen Finans Danmark en skarp kritik mod Finanstilsynet. Tilsynet har ikke redegjort for sine beslutninger, tidsfristen er alt for kort og flere europæiske bankforeninger har også undsagt indførelsen af reglerne.

Det er ikke første gang, Finans Danmark anklager Finanstilsynet for at overimplementere EU’s regler. Det er således også tilfældet i lobbyorganisationens høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter, hvis formål er at implementere dele af CRD V og EBA's retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer. Men denne gang går Finans Danmark skridtet videre og bebrejder tilsynet, at de ikke engang har redegjort for det, hverken i høringsbrevet, udkastet til bekendtgørelse eller andre steder.

”Vi opfordrer på den baggrund Finanstilsynet til at offentliggøre den foretagne vurdering af, at ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser efterlever Erhvervsministeriets fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, så vi og andre interessenter får et fyldestgørende vurderingsgrundlag,” skriver Finans Danmark.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.