Det er ikke kun i Danmark, at banker opsiger kundeaftaler med money transfer-virksomheder af frygt for risikoen for at blive draget ind i hvidvask-anklager. Men det har aldrig været hensigten med hvidvaskreglerne, siger Finanstilsynet i Danmark.
Tilsyn: Problematisk når banker smider money transfer-kunder på porten

Det danske finanstilsyn bekræfter nu, at pengeoverførselsfirmaer i stigende omfang bliver smidt ud af deres bank af frygt for, at banken kan blive indblandet i hvidvasksager.
”Det er en internationalt anerkendt problemstilling, at banker fravælger dette forretningsområde for at nedsætte risikoen for at blive anvendt til hvidvask, og at dette kan give problemer for pengeoverførselsvirksomhedernes muligheder for at udfylde deres rolle i det globale betalingssystem,” skriver Finanstilsynets chef for hvidvasktilsyn, Stig Nielsen, i en kommentar til Complidia.