Uklarhed om bankers ret til at blokere betalingsudbydere

Danske Bank har som den eneste af otte danske banker ikke fået påbud om at begrunde deres nej til betalingsudbydere.
Danske Bank har som den eneste af otte danske banker ikke fået påbud om at begrunde deres nej til betalingsudbydere. (Foto: PR)

Må banker nægte betalingsudbydere adgang til bankkonti? Det er der uklarhed om, efter at Tavex A/S, der er mest kendt for at sælge guldbarrer og guldmønter fra lokalerne på Hovedbanegården i København, ikke er velkommen i danske banker. Tavex overfører også penge og har behov for en betalingskonto i et dansk pengeinstitut. Det har de krav på ifølge den nye danske betalingslov, der er en udløber af PSD2-direktivet. Men otte banker har sagt nej til Tavax uden at begrunde det overfor de danske konkurrencemyndigheder.

Tirsdag den 6. november 2018 var en travl dag i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i København. Der skulle træffes afgørelse i otte sager mod danske banker, der alle havde nægtet virksomheden Tavex at blive kunde i deres bank og oprette en betalingskonto.

Sagerne var rejst mod Lån & Spar Bank, Arbejdernes Landsbank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Spar Nord Bank, Nykredit Bank, Jutlander Bank, Den Jyske Sparekasse og Danske Bank. Sagen mod Danske Bank blev dog først afgjort fem uger senere og fik et lidt andet udfald end sagerne mod de syv øvrige banker.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.