Wall Street vil have MiFID2

Børsmæglerne på Wall Street ønsker nu at indføre regler for separate regninger for børshandel og analyser, sådan som MiFID2 indførte i EU. Ønsket er fremsendt til det amerikanske børstilsyn, skriver Bloomberg.

Wall Street-mæglere har taget et hidtil uset skridt og opfordrer nu de amerikanske myndigheder til at lade dem opkræve kunderne separat for aktie- og obligationsanalyser, akkurat som det er sket i EU med indførelsen af MiFID2.

Wall Street har hidtil været imod, at direktivet vandt indpas i USA. Men udfordringerne har været store med at opretholde en forretningsmodel i Europa og en anden i USA samtidig med, at kunderne ikke helt forstår, hvorfor de i USA kun betaler en regning med alt inklusive og i Europa betaler særskilt for hver ydelse, de køber.

Login

Skrevet af

Henrik Denta

Henrik Denta, Journalist

Henrik Denta er finansjournalist og har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen, Politiken og TV-Avisen på DR. Her har han også arbejdet på andre redaktioner som 21 Søndag, Magasinet Penge, DR2 og P1 Business som både journalist og redaktør. Han arbejder i dag som selvstændig journalist og Tv-producent og har senest også udgivet bogen Guld & Bedrag om Nationalbankens guldbeholdning.