1 år med GDPR - 90.000 anmeldelser

I weekenden kan en af de mest hypede EU-forordninger nogensinde fejre 1 års fødselsdag. Frygt og bæven prægede optakten til de nye persondataregler, der skam også har medført tusinder og atter tusinder af anmeldelser om brud på datasikkerheden. Men bødeblokken har forholdt sig i nogenlunde ro det første år. Det kan dog være for tidligt at tørre sveden af panden, mener eksperter.

Angst og paniktilstande prægede det ganske virksomheds-, myndigheds- og organisationslandskab i hele Europa forud for EU-persondataforordningens ikrafttræden sidste forår. En kompleks regulering med mange nye processer at forholde sin til, nuvel, men ikke mindst var det udsigten til benhårde sanktioner i form af tårnhøje bøder på op til 20 mio. euro, eller fire pct. af den globale omsætning, der lagde kimen til panikken.

På lørdag, den 25. maj, kan den forkætrede regulering fejre 1 års fødselsdag, og det vil være forkert at sige, at den ikke har sat sig sine spor. Der er i den grad blevet ryddet op i dataene rundt om derude. Der er ansat en hær af DPO’er mv., ligesom en hel industri af GDPR-konsulenter er vokset op og har haft kronede dage. Datamyndighederne rundt om i EU har oprustet markant, har haft travlt som aldrig før og har opnået en hel ny status som en vægtig spiller i samfundsdebatten.

Login

Skrevet af

Mikael Winkler

Mikael Winkler, Redaktør

I mere end 15 år har Mikael Winkler arbejdet som redaktør og pressechef i bankernes interesseorganisation Finansrådet (nu Finans Danmark), hvor han har oparbejdet en bred indsigt i den finansielle regulering og hele det politiske spil omkring lovgivningsprocesserne – og hvordan reguleringen indvirker på både de finansielle institutter, borgerne og samfundsøkonomien.

Klummer

Se alle