Åbner ansigtsgenkendelse i Brøndby en ladeport?

Når der spilles fodbold, så må alle tilskuere filmes, og billederne af dem må analyseres ved brug af software til ansigtskendelse. Det har Datatilsynet i hvert fald meldt ud, når det gælder Brønd IF. Formålet, er at holde karantæneramte fans ude fra stadion. Efter GDPR er indsamling af biometriske data, som fx ved brug af ansigtsgenkendelse, forbudt, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Hvis overliggeren – fodboldterminologi må være berettiget her – for brugen af ansigtsgenkendelse er så lav, som Datatilsynet har meldt ud her, åbner det så ikke en ladeport for brugen af ansigtsgenkendelse i alle mulige andre sammenhænge?

Jeg var inde og se Gibraltar-Danmark i sidste uge. En stor fest: nationalsangen ad libitum, bølger, tynd fadøl, en kogende fantribune og sågar en baneløber. Jeg havde mine kone og tre børn med i vished om, at alt ville foregå på fredelig og sikker vis. Jeg var ikke nervøs for, at der skulle opstå tumult på nogen måde og alt ville foregå fredeligt. Ellers havde vi ikke købt billetter.

Sådan foregår det ikke altid på Brøndby Stadium, hvor der undertiden har været vold og hærværk. For at forsøge at dæmme op for det, har klubben indført et karantæneregister, hvor tilskuere, som har været voldelige, udøvet groft hærværk, brugt fyrværkeri m.v. er registreret. Karantænen betyder, at de pågældende fans ikke får adgang til fodboldkampe i en vis periode. I registret ligger navne og billeder af karantæneramte fans.

Håndhævelse er en udfordring
Som jeg har forstået det, så ligger antallet på karantæneramte fans typisk på 50-100, mens der let kan dukke 15.000 tilskuere op til en kamp. Det må unægtelig give en udfordring i forhold til at få udpeget eventuelt karantæneramte fans, hvis der måtte dukke nogle op. Billetkontrollørerne skal i hvert fald være rimelig kvikke.

For at kunne håndhæve karantænen overfor de tilskuere, som står i karantæneregistre, har Brøndby nu indført ansigtsgenkendelse. Ordningen betyder, at alle tilskuere bliver filmet og billederne holdt op mod billederne af de karantæneramte fans i registreret.

Efter GDPR er der kun ganske få personoplysninger, som er følsomme, men har man med følsomme oplysninger at gøre, så skal man ikke ryste alt for meget på hånden. Udgangspunktet er, at brugen af biometriske data – herunder ansigtsgenkendelse - til at identificere fysiske personer, er forbudt.

Kæden er hoppet af
Spørgsmålet om brugen af ansigtsgenkendelse hos Brøndby har været forelagt Datatilsynet. Datatilsynet er nået frem til, at brugen af ansigtsgenkendelse, som det sker hos Brøndby, er i orden. Datatilsynet har fundet, at overvågningen er ”nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser”, og ”står i rimeligt forhold til det mål der forfølges”.

Nu er min opgave her i min blog at sætte tingene på spidsen: jeg mener, at kæden er hoppet af, når brugen af ansigtsgenkendelse i forbindelse med en fodboldkamp er ”nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser”. Der er tale om en fodboldkamp! Uanset hvor stor en fodboldfan, man er, kan ro under en fodboldkamp, da ikke være i nærheden af ”væsentlige samfundsmæssige interesser”.

Med den begrundelse, kan jeg ikke se, at der er noget i vejen for at bruge ansigtsgenkendelse på Christiana, hvor der i Pusher Street sælges for 1.000.000.000 kr. hash om året eller på Nørrebro, hvor kuglerne flyver rundt på kryds og tværs. Hvad med diskoteker, hvor man ikke ønsker voldsdømte ind eller pædofile i svømmehallens omklædningsrum? 

Jeg synes man virkelig skal passe på med ikke at udvande ”væsentlige samfundsmæssige interesser”. Efter GDPR er behandlingen af biometriske data forbudt. Det skal man holde fast i. Retfærdigvis så skal det med, at Datatilsynet stiller en lang række krav for brugen af ansigtsgenkendelsen på Brøndbys station, men det mener jeg ikke ændrer på udgangspunktet. 

Andre muligheder
Det er klart, at fodboldssporten som sådan har en stærk interesse i ro under kampene, men man må efter min opfattelse finde mindre drastiske metoder at bruge end ansigtsgenkendelse. Her er jeg ikke ekspert, men hvad med at vise almindelig legitimation ved indgangen, brug af NemID ved køb af billetten eller noget andet?

Med de 1.500.000 overvågningskamera, som er sat op i Danmark, så skal næste skridt ikke være at de kombineres med software til ansigtsgenkendelse. Hvis ikke vi allerede er mere overvåget end Orwells 1984, så vil vi helt sikker blive det i så fald. Det vil i øvrigt sikkert være billigere, at vi alle får skudt en chip ind nakken.

Som jeg skrev indledningsvist, så skal en fodboldkamp være en fest, hvor alle kan deltage uden at skulle være bange for vold eller hærværk, men der må være andre metoder at sikre dette på uden at skulle gribe til et så drastisk skridt som brug af ansigtsgenkendelse. Der er ingen grund til urene tacklinger.

Skrevet af

Jakob Dedenroth Bernhoft

Jakob Dedenroth Bernhoft, Juridisk rådgiver, Revisorjura.dk

Jakob Dedenroth Bernhoft er indehaver af revisorJURA, der yder erhvervsjuridisk rådgivning om bl.a. bekæmpelse af hvidvask og beskyttelse af persondata. Han har været kontorchef i Finansrådet, juridisk chef i KPMG og faglig direktør i FSR - danske revisorer. Ud over rådgivning udvikler virksomheden også whistleblower-løsninger.

Klummer

Se alle