Flere brancher konkurrerer lystigt på at rådgive om, hvordan virksomheder skal bevæge sig rundt i den nye GDPR-verden uden at komme galt afsted. En af dem er advokaterne. Brancheforeningens direktør Paul Mollerup giver her bud på, hvad han mener, hans medlemmer kan bidrage med.
Advokater: Fokus på persondata som aldrig før

Reglerne om compliance og rådgivning om, hvordan man efterlever eksempelvis persondataforordningen, GDPR, er eksploderet i de seneste år. Det mærker man ikke mindst hos advokaterne rundt om i landet, fortæller adm. direktør Paul Mollerup i brancheforeningen Danske Advokater.
Hans analyse er, at det store fokus på GDPR blandt andet også skyldes, at vi får at vide af efterretningstjenester, at vores cybersikkerhed er truet af angreb fra hackere i hele verden, og at vi samtidig har så mange persondata på nettet, som ikke set før i historien.