AI stiller helt nye krav til regulering

(Foto: PR)

Dansk udvikler og leverandør af kunstig intelligens mener, at værdibaseret og fleksibel regulering er nødvendig, når det handler om AI. Men det fordrer også en ny måde at tænke regulering på, der selv er understøttet af AI. 

De syv nye EU-retningslinjer for ansvarlig kunstig intelligens, der sætter mennesker i centrum, er ikke helt nok for mange NGO’ere, branchefolk og politikere. De vil have brug og udvikling af kunstig intelligens reguleret. Men det giver ikke meget mening med en traditionel regulering af AI, fordi databilledet og måden man arbejder på, hele tiden er i bevægelse, mener Kasper Wodstrup Rost direktør hos den danske AI udvikler og leverandør, Calcabis. 

Datakvalitet er en udfordring
Traditionelle lovprocesser bygger på analyser, juridiske konstruktioner og demokratiske høringer, der tager lang tid. Der er brug for at udvikle en værdibaseret demokratisk kontrol, som har mulighed for løbende at vurdere hvad der sker og gribe ind, hvis politiske og moralske principper bliver overskredet eller ændres. 

En stor udfordring er de mange forskellige slags data med meget forskellig kvalitet.

”Derfor er det afgørende, at der kommer  forskellige lag af AI ind. Der er naturligvis data, men der er også måden, man analyserer og ”machine learner” på – data skal være så verificeret som muligt, og machine learning algoritmerne skal bygges på en reguleret måde – det er ligeligt vigtigt”, siger Kasper Wodstrup Rost

Genbrug af plast og data
Genbrug af plast er et godt eksempel på hvor svært det er at regulere.

”Hvis genbrug virkelig skal være klimavenligt og til at arbejde med globalt, så skal vi ned på nogle få typer i stedet for de 20 forskellige former for plastik, vi har nu. Men hvem skal bestemme, hvilke det skal være? Du når kun målet ved at regulere, men det er på ingen måde nemt, for man vil i sagens natur hæmme kreativiteten i en hastig voksende genbrugsindustri, og hvad vil det så i sidste ende betyde i forhold til innovation og en grønnere fremtid” spørger Kasper Wodstup Rost og tilføjer, at regulering ikke bliver nemmere, når det handler om data og kunstig intelligens.

Der er mange penge i kunstig intelligens. For eksempel vurderede Deloitte sidste år, at den offentlige sektor i Norge kan spare 56 mia. kr. ved at bruge nye teknologier.

Måden du spørger på
”Brug af kunstig intelligens er i grunden ikke så meget anderledes end al mulig anden IT.  Resultaterne afhænger af de data, du fodrer dine systemer med, og så afhænger de høj grad af den fortolkning og de algoritmer du lægger ind i dem, samt af de mål, du har. Det kan sammenlignes med meningsmålinger. Resultaterne afhænger af hvem, hvornår og hvordan, man spørger”, siger Kasper W Rost. 

Han tror, at regulering kan understøtte den gode adfærd. Men der er ikke tid til lange dataanalyser, der er uaktuelle, når de er færdige eller til en detaljeret lovgivning, der risikerer at være passé allerede inden den er vedtaget. 

Brug for virtuelle eksperter

”Operativ regulering af kunstig intelligens sætter nogle værdimål på samme måde som EU-retningslinjerne, men der skal også være en opfølgning, og her skal myndigheder, som Datatilsynet udstyres med kunstige intelligenser, så de reelt kan følge med i forandringen af datastrømme og brugen af dem. Det er en form for intelligent overvågning i form af virtuelle eksperter, der er brug for”, siger Kasper W. Rost.  

Europas nye etiske principper og de syv retningslinjer om udvikling og brug af kunstige intelligens blev udarbejdet af en ekspertgruppe på foranledning af EU-kommissionen, som i april i år anbefalede alle stakeholdere at indarbejde dem.

 

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle