Bøderegn på vej

Snart falder hammeren for mange flere virksomheder, der ikke lever op til reglerne i GDPR.
Snart falder hammeren for mange flere virksomheder, der ikke lever op til reglerne i GDPR.

Med en række afgørelser og to bødeforlæg træder den linje, Datatilsynet anlægger i lyset af GDPR, nu tydeligere i frem. Den ene af de to første bødesager rammer selskabet bag møbelkæderne ILVA og IDEmøbler, som glemte at slette oplysninger om knap 400.000 kunder i et ældre datasystem under processen med at blive GDPR-parat. Datatilsynet anmeldte i mandags virksomheden til politiet med et bødekrav på 1,5 millioner kroner. Mange flere sager er på vej.

Den forventede bøderegn, der blev talt så meget om i tiden op til indførelsen af GDPR den 25. maj sidste år, og som i første omgang synes at udeblive, kan nu komme med ketchupeffekt. En kilde i Datatilsynet fortæller, at de foreløbig to bødeforlæg til henholdsvis ILVA/IDEmøbler og taxaselskabet 4x35, der indtil videre er offentliggjort, vil blive fulgt af mange flere sager.

Sager om brud på databeskyttelsesreglerne er komplekse, og det tager tid at forberede dem. De to aktuelle bødesager tog således begge deres udgangspunkt i tilsyn, der blev gennemført sidste efterår. De handler begge om virksomheder, der lige netop ikke fik forberedt sig godt nok på GDPR, og set på den baggrund er der ingen grund til at være ked af, hvis man har brugt mange ressourcer på at blive GDPR-parat.

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle