Clearview kræver politisk klarsyn

Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist
Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist (Foto: Pressefoto)

Clearview er en simpel app, der med kunstig intelligens og et billede af en person, kan afsøge internettet og finde alle de fotos, der matcher den pågældende. Det vækker jubel blandt amerikanske politifolk. Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, medgiver at det er smart, men advarer mod at tro på mirakelmidler.

New York Times skrev, fredag, om en hidtil upåagtet australsk kunstig intelligens, der via appen Clearview, kan finde frem til alle fotos, der ligger på nettet af en person, hvis du bare har et billede af vedkommende. Firmaet bag Clearview har allerede over tre milliarder mennesker i deres database. Kunderne finder man blandt amerikanske efterretningstjenester og politimyndigheder.

I markedsføringen for Clearview fremhæves adskillige eksempler på, hvordan alvorlig kriminalitet begået af en person, der var ukendt for politiet i forvejen, blev opklaret på få minutter, fordi Clearview fandt frem til gerningsmændene ved hjælp af et foto. Udbredelsen og salget af appen sker også ved at give politifolk gratis prøveabonnementer i en måned.

Fascineret og skræmt
Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist er både fascineret og skræmt af de perspektiver, som den nyeste teknologi til ansigtsgenkendelse har.

”Clearview fremstår som noget af et mirakelmiddel i kampen mod forbrydelser, hvis den altså rent faktisk kan det, som Kashmir Hill skriver i New York Times, at den kan. Appen har ifølge artiklen bidraget til, at amerikansk politi forholdsvist nemt har kunnet opklare flere forbrydelser, hvor forbryderen ikke var kendt i forvejen, og på den måde kan ansigtsgenkendelse være med til at opklare og forebygge kriminalitet,” siger Bjørn Elmquist.

Vidtrækkende konsekvenser
Han peger på, at ansigtsgenkendelse ved hjælp af kunstig intelligens vinder frem i Kina og også USA og Australien. I Europa har vi GDPR, og han mener, at der er god grund til at vi holder lidt på hesten.

”Clearview er ifølge New York Times, så effektivt, at det kan arbejde med billeder, der er uklare, mørke eller taget fra skæve vinkler, men artiklen påpeger også, at der er risiko for fejl og overdreven tillid til teknologien. Hertil kommer det ubehag mange almindelige mennesker vil føle ved at færdes i det offentlige rum og vide, at enhver, der tager et billede af dem, kan opspore dem. Og da appen kan bruges af privatpersoner, må man forvente, at den teknologi vil kunne få meget vidtrækkende konsekvenser,” advarer Bjørn Elmquist.

Hvis en app som Clearview udbredes, frygter han for, at privatlivets fred og den personlige integritet meget hurtigt vil komme under yderligere pres både fra myndigheder og medborgeres side. Venner som fjender.

Myndigheder begår fejl
”Her i Danmark bruger myndighederne efter alt foreliggende endnu ikke Clearview. Men lur mig om ikke regeringen med sit mantra om at passe godt på Danmark meget snart vil lancere ansigtsgenkendelse som en central del af en næste tryghedspakke med udsigt til vedtagelse af et stor flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne og hele ”blå blok”,” siger Bjørn Elmquist.

Retspolitisk Forening peger i den forbindelse på, at der ud over de principielle betænkeligheder ved privates brug af en app som Clearview vil være endnu et stort problem, og det er vores myndigheders tilbagevendende vanskeligheder med at håndtere store mængder objektive bevismidler uden at begå fejl.

Besvær med bevismidler
”Tænk på teledataskandalen, hvor politiets bearbejdelse af historiske rå-data har været så hårdt ramt af systemfejl, gennem en 10 årig periode, at straffesager har måttet sættes i stå. Vi venter stadig på den forløsende beretning om, hvor meget, der er endt forkert og præcist hvorfor, samt hvornår man igen kan gøre brug af telehistorieske data i efterforskningen af straffesager og som bevismiddel ved domstolene,” siger Bjørn Elmquist.

Han minder om problemerne med et andet objektivt bevismiddel, nemlig DNA, hvor man i for lang tid nøjedes med at bruge 10 faktorer ved bestemmelsen af et DNA match, hvor man burde have brugt 16. Endelig mangler Danmark stadig at gennemføre EU-forpligtelsen til at slette metadata efter et års opbevaring.

Håb om EU-regulering
”Der er god grund til at udvise ekstra stor forsigtighed og tilbageholdenhed med at tage et nyt mirakelmiddel i brug her til lands. Og husk, at det Danmark, der skal passes på, er et Danmark, der bygger på demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed for alle og enhver, ” siger Bjørn Elmquist.

Han sætter sin lid til, at EU fortsat vil udfolde en aktiv regulering og intensiv kontrol, med bl.a. den danske anvendelse af overvågning og ansigtsgenkendelse. 

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle