Danmark og Norge øger overvågningen

Formand for Retspolitisk Forening,Bjørn Elmquist, er bekymret.
Formand for Retspolitisk Forening,Bjørn Elmquist, er bekymret. (Foto: Kasper Skaanning)

De skandinaviske landes tid som demokratiets, menneskerettighedernes og frihedens frontløbere synes at være et overstået kapitel. Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist betegner det som dybt bekymrende, at både Danmark og Norge øger overvågningen af tilfældige borgere markant.

Et flertal i det Danske Folketing har netop nedstemt et forslag om at forbyde brug af ansigtsgenkendelse i overvågningen af tilfældige danskere i det offentlige rum.

Rykket ned
"Denne korte, lakoniske meddelelse er desværre ikke nogen overraskelse. Tendensen i ganske mange år har været overmåde manifest. Hvor vi tidligere var i demokratiets fortrop og ved festlige lejligheder med en vis ret kunne svinge menneskerettighedsfanen, er vi nu et helt andet sted 'i divisionen'", siger formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist til Complidia og fortsætter. Nu har vi sågar en justitsminister, der i forbindelse med folketingets behandling af forslaget sagde:

"Det er logisk, at det ville ødelægge trygheden i samfundet, hvis vi sagde, at vi ikke kriminaliserede forhold. Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden, det er derfor, vi kriminaliserer. Det er i virkeligheden det, vi gerne vil. Hvis det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden."

 Minister vrøvler
"Den mand, der jo er åbenbart, er rigtig betonsocialdemokrat, er tilsyneladende ganske uvidende om, hvordan forholdene er i et diktatur. På grund af sin alder har han formentlig været afskåret fra selv at opleve forholdene i USSR, DDR, Polen, Rumænien osv. i deres 'storhedstid'. Da var overvågningen i top. Friheden bestemt ikke," udtaler Bjørn Elmquist.

Han medgiver, at samfundet her i landet i dag ikke er så undertrykkende, som tilfældet var dengang i Warszawa-pagt-landene. Men det ændrer ikke ved det justitsministerielle udsagns principielle karakter af selvmodsigelse – og forvrøvlethed, mener han.

Norge overvåger internettet
Forslaget om et forbud mod brug af ansigtsgenkendelse blev støttet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og de to løsgængere Simon Emil Ammitzbøll og Sikandar Siddique.

Det norske Storting vedtog, torsdag, at indføre automatisk lagring af metadata om al internettrafik, der krydser den norske grænse. De norske teleoperatører skal gemme alle de tekniske data om hvem, hvor og hvordan, men indholdet er dog undtaget. Selv om lovforslaget blev vedtaget med et stor flertal mødes det også af en byge af kritik. Ifølge mediet digi.no, har blandt andet det norske Datatilsyn beskrevet loven som masseovervågning af nordmændene.

Norsk net-surfing gemmes
"Desværre kan Folketingets nedstemning af forslaget om forbud mod ansigtsgenkendelse ikke bare afvises som et enkeltstående dansk udslag eller fænomen. I Norge har Stortinget netop vedtaget at forny den norske 'etterretningstjenestelov', så metadata om al internettrafik, der krydser den norske grænse, automatisk gemmes. De norske teleselskaber skal fremover gemme oplysninger om internetbrugernes navn og ip-adresse, samt tidspunktet for besøg og den geografiske placering. Oplysningerne skal være tilgængelige for efterretningstjenesten i de tilfælde, hvor retten giver dem lov," konstaterer Bjørn Elmquist.

Han peger på, at de politiske ønsker om at øge overvågningen, der er blevet et fællestræk mellem to nordiske tidligere frontløbere for individuelle menneskerettigheder som værn mod statsmagten, giver anledning til bekymring og eftertanke.

En mægtigere stat
"Er det mon stadig 11. september syndromet, som gør disse to velfærdslande, så skræmte og 'tryghedshungrende', at deres lovgivere og regeringer ser stort på kravet om proportionalitet? Det betyder jo, at indgreb skal være strengt påkrævede i situationen, jfr. EMRK artikel 15, for ikke at stride mod frihedsrettighederne og mod at være midlertidige," Siger Bjørn Elmquist.

Han konstaterer, at der i det politiske partibillede er nogle, men ikke nok, som tager opgaven alvorligt med at beskytte individet mod en stadigt mægtigere stat. Og at brede dele af befolkningen synes at prioritere statens interesser fremfor deres egen integritet. Håb om økonomisk velfærd og værn mod de onde terrorister kan være afgørende motiver for den folkelige accept af indgrebene.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle