Datatilsynet får ny praksis om portrætbilleder

Formand i
rådet for IT-sikkerhed og medlem af Dataetisk råd, Henning Mortensen
Formand i rådet for IT-sikkerhed og medlem af Dataetisk råd, Henning Mortensen (Foto: PR)

Du har hidtil frit kunnet offentliggøre såkaldte situationsbilleder, mens portrætter krævede et samtykke. Det skel er ikke længere hensigtsmæssigt. Flere borgerhenvendelser og en diskussion i Datarådet, har fået Datatilsynet til at ændre sin praksis, når det handler om at offentliggøre billeder på internettet.

Baggrunden for at liberalisere i forhold til portrætbilleder er drevet af samfundsudviklingen, hvor det er blevet langt mere almindeligt at offentliggøre billeder både af sine bekendte og af de oplevelser, man har. Hertil kommer, at det i praksis kan være svært at skelne mellem et foto af en situation og et portræt.

Dataetik er ikke statisk
Hvis man for eksempel tager et billede til en koncert eller til et møde, og det viser en kendt sanger eller politiker, så er det både et portræt og en situation. Rent praktisk vil det ikke være muligt for en kendt person at give samtykker til alle de mennesker, der har været til koncerten eller mødet og taget billeder.

”I dag er det opfattelsen, at det hører med til at bevæge sig i det offentlige rum at der bliver taget billeder, som ofte bliver lagt på Facebook. Helt lavpraktisk, så beder jeg jo heller ikke mine børn om samtykke”, når jeg lægger familiebilleder op på Facebook, siger formand i rådet for IT-sikkerhed og medlem af Dataetisk råd, Henning Mortensen til Complidia.

Rimelighed er en del af GDPR
Begrebet rimelighed indgår i persondataforordningens artikel fem, som tilsiger, at man som databehandler, skal tænke over, om den brug og behandling, man foretager af persondata, er rimelig.

”I debatten om GDPR har der været en tendens til at se etik og rimelighed i behandlingen af persondata som noget særligt, der tilfører mere, end persondatareglerne tilsiger, men overvejelser om rimelighed og etik indgår i regelsættet og er noget, som alle databehandlere er forpligtede til at gøre sig”, siger Henning Mortensen.

Man kan blive overetisk
Han peger samtidig på, at debatten om etik indimellem bliver noget skinger, netop fordi den af og til bevæger sig ud over de formelle regler. Det kan i sidste ende føre til at man får en praksis, der faktisk strider med reglerne.

”Det er som sagt et krav i lovgivningen, at vi gør os etiske overvejelser. Det må vi gøre løbende, fordi ordet rimelig er et begreb, der handler om, hvordan vi opfatter verden, og vores opfattelser ligger ikke fast, men ændrer sig over tid”, siger Henning Mortensen.

Han har sammen med Charlotte Bagger Tranberg, Managing Associate, ph.D, Bech-Bruun netop skrevet en artikel på Karnov, der går i dybden med spørgsmålet om, hvilken rolle begreberne rimelighed og dataetik spiller i persondataforordningen.

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle