Den frie tanke får brug for beskyttelse

Michael Birkebæk Jensen, Next Generation Democracy
Michael Birkebæk Jensen, Next Generation Democracy (Foto: Pressefoto)

Udviklingen af teknologier, der forbinder kunstig intelligens med en biologisk hjerne er nået så langt, at et menneske kan flytte en computer cursor med tankens kraft, og mulighederne er lige så store i den anden retning. Det har fået forskere til at kalde på ny regulering af menneskerettighederne.

Neuroteknologi, hvor man arbejder med at helbrede eller ligefrem opgradere menneskers hjerner ved at koble dem sammen kunstigt intelligente maskiner, er nu så langt fremme og så udbredt, at det er på tide, at samfundet tager stilling til de etiske spørgsmål i den forbindelse. Teknologien, der muliggør direkte kommunikation mellem maskinelle og biologiske hjerner.

Fremskreden udvikling
Professor Rafael Yuste fra NeuroRights Initiative ved Columbia University i New York, der er ekspert i kunstig intelligens og neuroteknologi, der forbinder menneskers hjerner med de intelligente maskiner, advarer på sin blog om, at udviklingen er så fremskreden, at det kalder på en opgradering af menneskerettighederne. Tirsdag den 23. juni fortæller han både om ny neuroteknologi og om NeuroRights Initiative på et onlinemøde i meetup-gruppen Next Genereation Democracy og Technology café.

"Vi glæder os meget til at tale med Rafael Yuste på tirsdag og dykke ned i implikationerne af udviklingen inden for AI og neuroteknologi med en international ekspert. I Next Generation Democracy arbejder vi på at skabe forståelse for, hvordan den teknologiske udvikling påvirker demokratiet, og med dette emne prøver vi at se lidt længere frem end de nuværende diskussioner om fx online ekkokamre og disinformation for i stedet at forsøge at konkretisere et emne, som mange vil betragte som sci-fi," siger medarrangør Michael Birkebæk Jensen.

"Samspillet mellem den neurologiske forskning og udviklingen af kunstig intelligens har ført til en gevaldig ekspansion på begge felter og udviklingen af en masse helt ny neuroteknologi. Det har medført en række markante fremskridt, som betyder, at vi skal have en større forståelse af, hvordan de to felter spiller samme og kommer til at forandre vores hverdag,” hedder  det blandt andet på NeuroRights Initiative-bloggen.

Påvirkning af bevidstheden
Baggrunden for bekymringen er, at de universelle menneskerettigheder i deklarationen fra 1948 blev skabt i en helt anden tid, hvor man brugte analoge telefoner og tegnede kort på papir. De tager ikke tager højde for de nye teknologiers evne til at påvirke den enkeltes liv og integritet. Dengang var det ikke nødvendigt at tage højde for den slags risici, men det er det i følge NeuroRightsInitiative i dag. Når neuroteknologi sammenkobler mennesker med digitale netværk bliver grænserne mellem bevidstheden og de udefrakommende teknologiske input flydende. Det skaber en række etiske dilemmaer, vi ikke har forholdt os til.

De menneskerettigheder vi har taget for givet så som retten til mental privacy og tankefrihed er blevet rettigheder, der udfordres helt konkret af ny neuroteknologi. NeuroRightsInitiative arbejder for, at det internationale samfund får en større viden om og governance af denne nye teknologiske udvikling. Det handler om at udvikle grænser for anvendelsen af teknologien, der forhindrer manipulation med menneskers psyke og deres ”selv”. Og som beskytter retten til at tænke og handle frit. Og organisationen har udviklet et forslag til grundlæggende rettigheder, når det handler om at koble menneskehjernen sammen med hjernen.

1. Selvet er ukrænkeligt.
Der skal sættes grænser for den neurologiske sammenkobling med maskiner således, at teknologi forhindres i at disrupte forståelsen af sig selv.

2. Retten til en frie vilje.
Mennesker skal have den ultimative kontrol over deres egne beslutninger uden at blive manipulerede af eksterne teknologier.

3. Retten til mental Privacy.
Enhver form for data, der er høstet fra målinger af hjerneaktivitet, såkaldt NeuroData skal holdes private. Og enhver form at salg og udnyttelse af sådanne data, skal reguleres håndfast.

4. Lige adgang til mental styrkelse.
Der skal skabes retningslinjer både nationalt og internationalt, der regulerer udvikling af neuroteknologier og applikationer, der kan forstærke et individs mentale evner. Det grundlæggende princip bør være, at alle borgere har lige adgang til den slags teknologier.

5. Beskyttelse mod algoritmisk diskriminering.
Udviklingen antidiskriminationstiltag skal være normen for lærende maskiner, og algoritmedesigns bør tage hensyn til brugernes input og fundamentalt søge at undgå diskriminering.

Formuleringen af disse forslag til menneskerettigheder bygger ifølge Professor Rafael Yuste på en beskyttelse af den menneskelige natur, og det er nødvendigt fordi, der allerede findes teknologi, der kan bruges på både etisk og uetisk og måske ligefrem på destruktiv vis.

Plussiden er stor
Disse nye teknologier kan blandt bruges både til diagnosticering af sygdomme, men det også muligt at overføre tankevirksomhed til en hjerne og for en hjerne at påvirke en computer alene med tankens kraft.

På positivsiden tæller, at teknologien fx konkret kan bruges til behandling af Parkinsons sygdom med computerstyret elektrisk stimulation og monitorering af hjernen, og med intelligente lærende netværk kan den behandling blive ændret og forbedret gennem selvstændige maskinelle beslutninger. Perspektiverne er at også en række andre sygelige tilstande kan forbedres, og det samme kan et ellers sundt menneskes evner fx til at agere i computerspil og meget andet.

Der er tilmelding til  onlinemødet i Next Generation Democracy via meetup.

 

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle