DSB tilbageholdt overvågningsbilleder

Direktør i Sikkerhedsbrancen, Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør i Sikkerhedsbrancen, Kasper Skov-Mikkelsen (Foto: Pressefoto)

DSB får kritik af Datatilsynet for at udelade billeder fra TV-overvågning, da en borger krævede ret til indsigt i sine persondata. Afgørelsen overrasker ikke i Sikkerhedsbranchen, der anbefaler virksomheder med TV-overvågning, at have en klar arbejdsgang for udlevering af data samt for kun at gemme de data, de har behov for.

Datatilsynet har i en afgørelse, der blev offentliggjort for nylig, fundet anledning til at indskærpe over for DSB, at billeder fra TV-overvågning skal betragtes som helt almindelige persondata, og at de skal udleveres, når en kunde beder om indsigt i sine data hos virksomheden.

Flere kræver indsigt
Datatilsynets afgørelse kommer ikke bag på direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsen, der fastslår, at indsigtsretten kom med den nye persondataforordning for halvandet år siden, og at afgørelsen derfor er helt som forventet. Men han medgiver, at der er udfordringer i forhold til persondatareglerne, når virksomheder tager TV-overvågning i brug.

 ”Vi vil gerne værne både om danskernes datasikkerhed og deres rettigheder, og det har ikke givet de store problemer i forhold til persondataforordningen hidtil, men der er helt klart et tiltagende fokus på, at man har ret til at få udleveret sine persondata. Vores bekymring i den forbindelse er, at retten til at få indsigt bliver stadig mere brugt, og det giver nogle særlige udfordringer i forhold til videobaseret overvågning,” siger Kasper Skov-Mikkelsen til Complidia.

Tilfældige med på billederne
En af udfordringerne med at give indsigt i tv-overvågning er, at der ofte er andre personer på billederne end lige den person, der beder om indsigten. Og det er noget mere besværligt og omkostningskrævende at maskere de øvrige personer på TV billeder end det er i f. eks. i et tekstdokument. Der findes software, der kan maskere uvedkommende personer og derefter følge den relevante person, men det er ikke lige nemt at bruge i alle IT-systemer.

 ”Hvis en bruger af TV-overvågning ikke selv kan rense billederne for irrelevante personoplysninger, hjælper hans tv-overvågningsinstallatør gerne, men det koster selvfølgelig penge, og det kan endda blive rigtigt dyrt, hvis der kommer mange anmodninger om indsigt, men der er ikke noget at rafle om – hvis, der komme anmodninger skal billederne udleveres, og ejeren af anlægget skal afholde udgiften”, fastslår Kasper Skov-Mikkelsen.

 Kunden bør samarbejde
Han peger dog også på, at der er situationer, hvor en virksomhed ikke nødvendigvis behøver eller kan efterkomme en forespørgsel om udlevere data, eller hvor en henvendelse får karakter af chikane eller er åbenlyst grundløs.

  ”Man kan godt forvente, at den person, der ønsker indsigt, tager et medansvar for at samarbejde på fornuftig vis i forbindelse med deres ønske om udlevering af data. Det er f.eks. rimeligt at bede om, at kunder, der vil have billeder udleveret, angiver et tidspunkt for, hvornår, de har været på stedet. Der er også mulighed for at sige nej til udlevering, hvis en henvendelse om indsigt er åbenlyst grundløs eller ligefrem chikanerende. F.eks. hvis en person konstant kræver overvågningsbilleder af sig selv udleveret uden, at der er nogen objektiv grund til at bede om det.

 Ryd op i data
”Vi anbefaler vores medlemmer, at de råder deres kunder til at minimere de datamængder, de ligger inde med. Det er under alle omstændigheder fornuftigt at holde styr på sine data, og der er i rigtig mange tilfælde ingen grund til at gemme tv-overvågningsbilleder i alle de 30 dage, man har lov til at gemme dem. Man bør overveje, hvor længe man har brug for det. På den måde begrænser man også den mængde data, der kan udleveres til indsigt”, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

 På datatilsynets hjemmeside finder du et referat af den afgørelse Datatilsynet traf i sagen om udlevering af oplysninger fra DSB. Du kan både læse virksomhedens argumenter og Datatilsynets holdning til dem. Du kan læse afgørelsen her.Du kan læse afgørelsen her

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle