Du har ret til indsigt i eksamensopgaver

En skriftlig besvarelse, fx til studentereksamen, som en deltager har afleveret, samt eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse udgør personoplysninger i GDPRs forstand. Du kan derfor kræve indsigt i dem.  

I disse coronatider er mange eksamener aflyst enten helt eller delvist. De kommende studenter slipper dog ikke helt, for alle skal op i nogle få skriftlige eksamener. Hvad så når karakteren kommer og utilfredsheden måtte melde sig over en karakter? Her kan man med GDPR i hånden bede om indsigt i blandt andet censors noter. Det manglede da også bare.

Udtalelse fra EU-domstolen
GDPR er EU-regler, og det er derfor EU-domstolen, som i sidste ende kan beslutte, hvordan reglerne skal fortolkes.

EU-domstolen har tidligere udtalt, at en skriftlig besvarelse, som en deltager har givet i forbindelse med en faglig prøve, samt eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse udgør personoplysninger i GDPRs forstand.

Domstolen begrunder det blandet andet med, at besvarelsen ”afspejler deltagerens viden og kompetence inden for et givent område samt i givet fald dennes tankegang, dømmekraft og kritiske sans. I tilfælde af, at prøven skrives i hånden, indeholder besvarelserne tillige oplysninger vedrørende hans håndskrift”.

Herudover peger domstolen på at løsningen af eksamensopgaver har til formål ”at evaluere deltagerens faglige kapaciteter og evne til at udøve det pågældende erhverv. Endelig kan brugen af denne information, som bl.a. udmønter sig i, at deltageren består eller dumper til den pågældende prøve, have indvirkning på deltagerens rettigheder og interesser, idet eksamensresultatet kan afgøre eller påvirke vedkommendes chancer for at få adgang til det erhverv eller den stilling, der ønskes opnået”.

Ingen adgang til at få sine fejl rettet
Afgørelsen betyder, at alle de rettigheder, man som person har efter GDPR, træder i kraft. Fx gælder 30 dages fristen for udlevering af oplysningerne, men retten til berigtigelse gælder selvfølgelig ikke i den forstand, at eksaminanden kan kræve, at fejl i opgaven, som skyldes eksaminanden, skal rettes. Berigtigelsen på det punkt gælder alene, hvis eksaminandens besvarelse er forbyttet.

I dommen nævnes alene ”eksaminator”, men det må antages, at reglerne tilsvarende gælder i forhold til censor. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at GDPR ikke giver ret til at anfægte selve eksaminatorens beslutning. I Danmark følger retten til at klage af eksamensbekendtgørelsen udstedt af en styrelse under Undervisningsministeriet

Her følger at klagen kan vedrøre:

- Eksaminationsgrundlaget (herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav)

- Prøveforløbet

- Bedømmelsen

Kan børn selv kræve indsigt?
Det er faktisk et godt spørgsmål. GDPR indeholder ikke regler, om hvor gammel man skal være for at kunne bede om indsigt i sine personoplysninger uden sine forældres medvirken. Det beror – som os jurister siger – på et konkret skøn.

Datatilsynet skriver i ”Vejledning om de registreredes rettigheder” at det næppe vil være muligt at opstille generelle regler for, hvilken nederste aldersgrænse, der kan accepteres, da det må bero på en konkret bedømmelse af barnets modenhed, hvorvidt der bør gives indsigt. Unges evne til at forstå og udøve deres rettigheder vil udvikle sig med tiden. Som en tommelfingerregel skriver Datatilsynet, at unge selv må kunne bede om indsigt, fra de er omkring 15 år.

ICO (Information Commissioner Office) er af den opfattelse, at det må forventes at et barn på 12 år eller ældre at være modent nok til at forstå den anmodning, de fremsætter. Et barn kan naturligvis være modent nok i en tidligere alder eller måske mangle tilstrækkelig modenhed indtil en senere alder, og anmodninger bør derfor overvejes fra sag til sag.

Uanset hvilken aldersgrænse, som man lægger til grund, så er den næppe til hinder for at elever i gymnasiet på egen hånd uden at involvere forældre kan bede om indsigt i eksamensresultater.

Er det fair?
Bør en eksaminator eller censor kunne kigges over skulderen? Helt bestemt. Som andre afgørelser i det offentlige skal borgerne have indsigt i, hvordan beslutningen er truffet. Det mener jeg følger af helt almindelige demokratiske spilleregler.

Er det rart for censor? Det ændrer i hvert fald spillereglerne i den forstand, at afgivelse af en given eksamenskarakter skal kunne forklares og ikke alene hvile på et diffust subjektivt grundlag. Det kan der være censorer, som ikke er helt tilfredse med.

Skrevet af

Jakob Dedenroth Bernhoft

Jakob Dedenroth Bernhoft, Juridisk rådgiver, Revisorjura.dk

Jakob Dedenroth Bernhoft er indehaver af revisorJURA, der yder erhvervsjuridisk rådgivning om bl.a. bekæmpelse af hvidvask og beskyttelse af persondata. Han har været kontorchef i Finansrådet, juridisk chef i KPMG og faglig direktør i FSR - danske revisorer. Ud over rådgivning udvikler virksomheden også whistleblower-løsninger.

Klummer

Se alle