Efterlysning: Hvor er Folketingets IT-udvalg?

Formand for PROSA, Niels Bertelsen. 
Formand for PROSA, Niels Bertelsen.  (Foto: Lizette Kabre)

PROSA er blandt de mange aktører, der ønsker IT-politik og digitalisering langt højere op på den politiske dagsorden. Formanden Niels Bertelsen mener, at det handler om at kvalificere og støtte partiernes IT-ordførere, og at Folketinget har brug for et IT-politisk udvalg.

Debatten om digitaliseringen af Danmark, og den betydning det har for samfundets institutioner, sammenhængskraft og kultur, foregår for fuld udblæsning blandt, IT-professionelle, iværksættere, nørder og samfundsforskere. Men i betragtning af den overvældende forandringskraft digitalisering har, så glimrer fraværet af en mere generel politisk debat på Christiansborg.  

Mange skandaler
Den forhenværende blå regering havde en rendyrket erhvervspolitisk tankegang, hvor det handlede om at digitalisere så meget som muligt og så hurtigt som muligt. Men perioden blev også præget af, at mange konkrete projekter løb ind i problemer med kritik både fra Ombudsmanden og af Datatilsynet fordi man i farten glemte at tage forvaltnings- og persondataretlige regler i betragtning. Ligesom en række skandaler om datalæk og ikke mindst skandalen om problemerne med lokationsdata fra mobiltelefoner og dermed det bevismateriale, der i årevis indgik i straffesager, satte sit præg på den periode.

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle