Epidemilov tilsidesætter databeskyttelsen

S-regeringen vil kunne fravige beskyttelsen af persondata under epidemier.
S-regeringen vil kunne fravige beskyttelsen af persondata under epidemier. (Foto: Kasper Skaanning)

S-regeringens forslag til ny epidemilov tilsidesætter både borgernes fundamentale rettigheder i forhold til beskyttelsen af deres data og sikkerheden omkring dem. Den kritik fremsættes af Rådet for Digital Sikkerhed.

BREAKING: Et demokratisk samfund, bør kunne håndtere kriser som Covid-19 uden at gå på kompromis med borgernes grundlæggende rettigheder, skriver Rådet for Digital Sikkerhed i et høringssvar til forslaget om ny epidemilov og Rådet advarer mod at give regeringen alt for store muligheder for at kunne tilsidesætte den persondataretlige beskyttelse af borgerne uden inddragelse af Folketinget.

”Smitsomme sygdomme skal håndteres effektivt, men det er også afgørende, at det sker på en måde, der respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og databeskyttelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” hedder det bl.a. i høringssvaret.

Bekymrende
”Lovforslaget muliggør omfattende indgreb i databeskyttelsen foranlediget af en enten embedsmænd eller en minister. Vi finder det bekymrende, at så indgribende beslutninger kan træffes uden, at Folketinget inddrages,” siger formand i Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen til Complidia.

Han medgiver dog, at der kan opstå tilfælde, hvor vores rettigheder må vige for hensynet til bekæmpelse af en smitsom sygdom, men sådanne indgreb skal ske balanceret og proportionalt. Og det bør derfor præciseres, hvordan Sundheds- og ældreministeren kan fravige den lovfæstede databeskyttelse under epidemier.

Ministre kan fravige
Forslaget til ny epidemilov kan ifølge Rådet for Digital Sikkerhed udlægges sådan at Sundheds- og ældreministeren kan fravige databeskyttelsesreglerne i sundhedsloven samt at Justitsministeren kan fravige reglerne i Databeskyttelsesloven og Databeskyttelsesforordningen.

Lovforslaget lægger op til at give myndigheder en vidtgående adgang til at pålægge fysiske og juridiske personer at afgive oplysninger, og myndighederne får vide muligheder i deres skøn for, hvilke oplysninger, der er nødvendige.

 Tvang uden beskyttelse
”Når vi tvinges til at udlevere vores personlige oplysninger, skal vi kunne stole på, at de ikke bruges til andre formål end til at opspore og bekæmpe smitte,” siger Henning Mortensen.

Der skal alene indsamles nødvendige oplysninger, og det skal fremgå tydeligt, hvilke af vores oplysninger, der kan indsamles, behandles, opbevares og videregives af myndighederne, til hvilke formål samt hvor længe de bliver opbevaret. Det er vigtigt, at slettefristen bliver kort, så man ikke gemmer oplysninger i længere tid end nødvendigt. I tilfælde, hvor vores oplysninger skal videregives fx til forskningsformål, bør data anonymiseres, mener han.

Klagermulighed mangler
Endelig peger Rådet for Digital Sikkerhed på, at det er vigtigt, at vi kan klage over afgørelser om behandling af vores oplysninger til Datatilsynet. Det giver os mulighed for at få tjekket, at de myndigheder, der behandler vores personoplysninger, gør det i overensstemmelse med vores ret til privatliv.

Høringssvaret fra Rådet for Digital Sikkerhed rummer desuden syv konkrete forslag til, hvordan lovforslaget kan gøres bedre set med både dataetiske og IT-sikkerhedsmæssige briller.

 

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle