EU forslag om forbud mod ansigtsgenkendelse

(Foto: Stine Heilmann / EC - Audiovisual Service)

Ansigtsgenkendelse er med et slag kommet øverst på den globale IT-politiske agenda. Fredag kom det frem, at EU-kommissionen arbejder med et forslag om totalt forbud mod brug af ansigtsgenkendelse i op til fem år. Googles topchef støtter de europæiske planer. Det gør formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund også. 

Presset for politisk handling i forhold til at regulere den hastige udbredelse af teknologi, der kan genkende og finde frem til mennesker, uden andre oplysninger end et halvdårligt foto, er stærkt stigende. New York Times publicerede, fredag, en dybdeborende artikel om, hvordan politi og efterretningsvæsen i USA er begyndt at gøre massivt brug af den privatudviklede app Clearview. EU kommissionen overvejer en tænkepause i form af et midlertidigt forbud mod brug af teknologi til ansigtsgenkendelse.

Dansk politi vil gerne
Det kom også frem, fredag, hvor mediet Euroactiv lækkede et forslag fra den arbejdsgruppe under EU-kommissær Margrethe Vestager, der forbereder et udspil til digital strategi for Europa. Kommissionen arbejder b.la.  med et totalt forbud mod at bruge ansigtsgenkendelse i op til fem år.

I USA breder brugen af appen Clearview til ansigtsgenkendelse sig i politienheder over hele landet og herhjemme har chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov udtalt, at der skal ske en politisk afklaring, men at det vil være en stor gevinst for politiets efterforskning og opklaringsraten, hvis politiet får mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse. Det huer ikke IT-politisk forening, som påpeger, at det vil tage tid at få et lovgrundlag på plads, der også sikrer retssikkerheden og de lovlydige borgere.

 Brøndby fik tilladelse
”EU-Kommissionens forslag om et midlertidigt totalforbud er en god idé. Det kan forhindre, at vi kaster os ud i uoverskuelige eksperimenter med ansigtsgenkendelse. I mellemtiden og under forbuddet, kan vi grundigt overveje, hvordan vi sikrer borgernes rettigheder, når der eventuelt skal bruges ansigtsgenkendelse på et senere tidspunkt,” siger formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund til Complidia.

Han peger på, at der i princippet er en stram regulering af ansigtsgenkendelse i GDPR og databeskyttelsesloven, men det har ikke forhindret fx Brøndby IF i at bruge ansigtsgenkendelse i forbindelse med overvågning af tilskuerne. Klubben fik tilladelsen af Datatilsynet, der i afgørelsen fra maj sidste år henviste til en bestemmelse om, at biometriske oplysninger, som ansigtsgenkendelse, kan benyttes, når der er vigtige samfundsinteresser på spil.

Google er med på tænkepause
I forbindelse med et møde i EU med vicekommissær Margrethe Vestager, mandag, skrev Reuters, at Googles topchef Alphabet, Sundar Pichai, støtter idéen om et midlertidigt forbud mod teknologien.

- Regulering er vigtig, og måske er der behov for en tænkepause, inden vi virkelig overvejer, hvordan teknologien bliver brugt, sagde han b.la ifølge Reuters.

Presset på politikerne både i USA og i Europa kommer ikke mindst fra udviklingen af kunstige intelligenser, der lige som Clearview, alene på baggrund af billeder, måske bare af ansigtsdele, kan finde frem til en person via alle de informationer, der er til rådighed på internettet og i databaser.

Teknologien kan misbruges
Kritikere frygter for konsekvenserne af, at alle og enhver kan opspores både fordi teknologien kan misbruges til kriminalitet, afpresning samt mobning og fordi, der ikke er tilstrækkelig lovgivning om, hvordan myndigheder, herunder politiet kan og må bruge teknologien i efterforskning og som beviser i retssager.

Udspillet til ny digital strategi for Europa vil blive offentliggjort i næste måned. Herefter skal forslagene forhandles på plads i Rådet og Parlamentet.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle