Facebooks scanning af de sociale medier Facebook og Messenger for materiale, der krænker børn seksuelt, standser lige før jul, hvis ikke EU får vedtaget en undtagelse fra udvidelsen af ePrivacy direktivet, der træder i kraft den 20. december. EU-kommissionen kommer senere med et forordningsforslag om en egentlig regulering af området. Derfor er der ekstraordinært store lobby interesser på spil omkring undtagelsen.
Facebook truer med at stoppe scanning for børne-krænkelser

Facebook har længe scannet kommunikationen på Facebook og Messenger for krænkende materiale om børn, hvilket blandt andet her i Danmark førte til den såkaldte umbrealla sag, hvor politiet fik en liste med 1000 unge, der havde delt en ulovlig sexvideo.
Massivt pres for undtagelse
Facebooks scanning al kommunikation sker efter selskabets opfattelse inden for rammerne af GDPR. Men fra 20. december 2020 omfattes kommunikationstjenester som Facebook Messenger, Skype og Gmail af ePrivacydirektivet, hvis altså ikke EU-kommissionens undtagelsesforordning stemmes igennem inden jul.