Flertal sætter tryghed over frihed og retssikkerhed

Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Folketinget for SF
Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Folketinget for SF (Foto: Pressefoto)

En forespørgselsdebat i Folketinget skærper brudfladen mellem det flertal, der mener, at generel overvågning af danskerne er et gode, der skaber tryghed og et mindretal, der mener at generel overvågning udvander retssikkerheden.

En forespørgselsdebat om S-regeringens sikkerhedspakker førte til en skarp principiel debat om forholdet mellem brugen af generel overvågning i kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsskabelse på den ene side og så retssikkerheden og borgernes frihedsrettigheder på den anden. Debatten endte med at et flertal bestående af S, V, DF, KF og NB vedtog en såkaldt afværgedagsorden, der prioriterer borgernes tryghed og sikkerhed i det offentlige rum over borgernes ret til privatliv, og vedtagelsen, der slet ikke nævner retssikkerheden, lød:

”Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet, og alle danskere skal kunne færdes frit og trygt alle steder i landet. Folketinget tager særligt afstand fra kriminel adfærd, der spreder utryghed i det offentlige rum. Vi skal aldrig acceptere, at bombesprængninger bliver hverdag i Danmark. Det er vigtigt, at politiet følger med den udvikling, der er i både kriminaliteten og på den teknologiske front. Folketinget understreger vigtigheden af at styrke politiets muligheder for at efterforske kriminalitet i det offentlige rum. Folketinget noterer sig, at politiet har efterspurgt initiativer om øget overvågning, som har stor værdi for politiets efterforskning af alvorlig kriminalitet. Folketinget er bevidst om, at der skal tages hensyn til balancen mellem retten til privatliv og den efterforskningsmæssige nytte.”

Ny teknologi kræver klare regler
Der er dermed principiel opbakning i Folketinget til regeringens kommende trygheds- og sikkerhedspakke. Men heroverfor står der en opposition, der strækker sig fra den yderste venstrefløj hen over midten og omfatter Liberal alliance og med passive sympatisører i Danmarks liberale parti Venstre. Fælles for kritikerne af sikkerhedspakken er, at de mener, at den giver falsk tryghed, og at den i for høj grad går ud over borgernes privatliv, frihed og retssikkerhed.

SF’s ordfører Karina Lorentzen Dehnhardt afviser ikke mere overvågning og flere redskaber til politiet, men hun efterlyser, at det skal være på klare betingelser, hvor den overvågede har rettigheder, hvor der er både klagemuligheder og et uafhængigt tilsyn med brugen af de nye redskaber.

Hensyn til frihedsrettighederne
”Vi skal ikke kun et hensyn at tage til politiets effektivitet; der er faktisk også et hensyn at tage til frihedsrettighederne. Vi må heller ikke overse retten til ikke at være overvåget. Jeg synes, at vi nogle gange bliver lidt for teknologioptimistiske og -fascinerede og glemmer at tage en grundlæggende debat om, hvad det er for et samfund, vi vil have. Det så vi i sin yderste konsekvens i teledatasagen, hvor borgernes teledata blev til usikre beviser i retssager, fordi man glemte at sætte spørgsmålstegn ved deres rigtighed og at føre kontrol med dem.” Karina Lorentzen Dehnhardt til Complidia.

Hun mener, at vi trænger til en langt mere grundlæggende debat om balancen mellem privatliv og hensynet til at kunne foretage nødvendig efterforskning. Og det udelukker i hendes optik ikke, at politiet kan tage nye redskaber i brug.

Ja til nye redskaber, men..
”Vi skal løbende give politiet nye muligheder for efterforskning, men vi må aldrig glemme principperne om dommerkendelse, kontrol og retssikkerhed. Derfor er jeg faktisk også meget tilfreds med, at justitsministeren i kølvandet på teledataskandalen har varslet et nyt uafhængigt tilsyn med ikke bare anvendelsen af teledata, men også med nummerpladescannere og kameraer, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun peger på, at det f.eks. vil være OK, at politiet får mulighed for at kunne følge overvågningsbilleder, mens begivenheder sker, altså i realtid f.eks. under et terrorangreb.

Overvågning øger ikke tryghed
”Jeg har det faktisk sådan, at det vil være okay, hvis vi kan afgrænse det til de aller alvorligste forbrydelser og der kommer krav om en dommerkendelse til; og jeg har indtrykket af, at det er den balance, som justitsministeren også prøver at opretholde her,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt, og forudser, at SF kan støtte nogle af redskaberne, men understreger, at hun har ikke set lovforslagene endnu og at en mulig SF-støtte i høj grad afhænger af høringssvarene og lovforslagenes konkrete udformning.

Hun advarer desuden mod at tro, at overvågning generelt skaber tryghed og forhindrer kriminalitet. Det viser forskningen, at det ikke gør, fastslår SF’s ordfører.

Kameraer hvor bomberne springer
Ordførerne for de partier, der bakker ubetinget op om mere overvågning i det offentlige rum, mener at hensynet til tryghed og kriminalitets bekæmpelse vejer tungest.

”Min kommentar består nok mest i en stor forundring over, at man kan være modstander af at give politiet de bedste redskaber på hånden i jagten på forbrydere. Desuden er det jo helt i skoven at mene, at alle danskere bliver mere overvågede af, at man sætter kameraer op på Nørrebro, hvor der rent faktisk springer bomber.” siger Pernille Bendixen, DF, der var stedfortræder for partiets sædvanlige ordfører Alex Ahrendtsen, til Complidia.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle