Forbrugerne er imod kommerciel datadeling

Stor modvilje mod kommerciel datadeling ryster ikke Politisk chef i FIDH, Henrik Theil
Stor modvilje mod kommerciel datadeling ryster ikke Politisk chef i FIDH, Henrik Theil (Foto: Pressefoto)

Danskerne er lodret imod, at søgemaskiner og sociale medier deler deres persondata med onlineforretninger. Det er kun 9%, der synes det er i orden viser en undersøgelse fra Wilke som Erhvervsministeriet har lagt frem, og danskernes bekymringer for at dele data gælder faktisk også danske virksomheder og i nogen grad myndighederne. Resultatet står i grel modsætning til, hvad der rent faktisk sker, når danskerne går på nettet. 

En ny Wilke-undersøgelse viser, at danskerne er overraskende bekymrede for at overlade persondata til myndigheder, men især til online forretninger. Danskerne er også imod, at deres persondata bruges kommercielt. De offentlige virksomheder og finansbranchen er dem, danskerne er mest trygge ved at overlade data til, men tryghedsrater på hhv. bare 65% og 54% stadig langt under, hvad de ideelt burde være, og når det handler om erhvervsvirksomheder er trygheden mildt sagt ikke overvældende.

Reglerne giver god beskyttelse
Det er imidlertid ikke tal, der imponerer i FDIH-Foreningen for Dansk Internet Handel.

”Vi er helt på det rene med, at et flertal af befolkningen ikke vil afgive oplysninger til andre, herunder online-butikker. Vi mener ikke, at det specielt handler om butikkerne, men om en generel holdning til at værne om sine data. Vi bemærker også, at der er store forskelle i holdningerne efter alder på respondenter”, siger chef for kommunikation og politik i FIDH, Henrik Theill til Complidia og understreger, at FIDH bakker fuldt op om databeskyttelse.

 ”Der er i såvel cookie-lovgivning, GDPR, Markedsføringslov og flere regler, der kræver samtykke til, at virksomheder ikke må bruge informationer uden samtykke. Det giver god mening, og vi oplever, at reglerne giver en fin beskyttelse af forbrugerne” siger Henrik Theill.

Lav tillid til spillesites
Kun en femtedel angiver, at de i høj eller meget høj grad, er trygge ved at aflevere oplysninger til butikker, og når det gælder hoteller, restauranter og onlinebutikker er trygheden helt nede på 16%. Helt i bund ligger online spil og de sociale medier med tryghedsrater på bare 7-8 procent.

Resultaterne overrasker Wilkes projektleder Henrik Andersen, der forventede noget højere tal, ikke mindst i betragtning af, hvor ofte danskerne rent faktisk afgiver persondata til netop myndigheder og online forretninger. Han konstaterer desuden, at der er væsentlig forskel på, hvad brugerne af internettet oplever er acceptabel brug af deres data, og hvad så rent faktisk sker, når de surfer på nettet.

Gode forklaringer på Wilke tal
Formand for IT­-Politisk Forening, Jesper Lund mener omvendt, at der er gode forklaringer på de modsætningsfyldte svar fra danskerne. F.eks. den markante mangel på gode online services, som ikke deler personoplysninger med tredjepart, som ikke overvåger brugerne på tværs af forskellige hjemmesider, uanset om de bruger pc, smartphone eller noget helt tredje.

”Langt, hen ad vejen står forbrugerne mellem valget "bliv overvåget, selvom du ikke kan lide det" eller træk stikket ud af computerne og sluk telefonerne og læs en papirbog eller gå en tur. Det er selvfølgeligt fuldt forståeligt, at forbrugerne vælger de digitale services selv om de grundlæggende ikke ønsker, at deres data bliver brugt, som de gør”, siger formand for IT Politisk Forening Jesper Lund til Complidia.

Han peger desuden på, at det ikke altid er specielt nemt at gennemskue hvilke online services, som lever op til de ønsker forbrugerne har om, at der ikke er datadeling med tredjepart eller overvågning på tværs at websites og profilering. Det peger deltagerne i undersøgelsen også på i de åbne svar, konstaterer Jesper Lund.

Trafikinfo uden persondata
”Det spiller måske også en rolle, at konceptet om databrug alle steder har brændt sig så fast i forbrugernes bevidsthed, at de ikke kan forestille sig alternativer til Google/Facebook modellen”, siger Jesper lund.

Et eksempel på dette er, at 56% af danskere ifølge Wilke undtagelsesvist gerne vil udlevere deres persondata, hvis de til gengæld kan få information om, hvordan de kan undgå kø i trafikken for eksempel via Google.

”Det er selvfølgelig meget smart for Google. Men det er faktisk meget nemt at designe en trafikservice, som giver al relevant information om kødannelser baseret på reelt anonyme lokationsoplysninger fra brugerne”, konstaterer formanden for IT-politisk Forening.

Markant modstand mod datadeling
Når man ser bort fra trafikinformation, kniber det gevaldigt med accepten af kommerciel brug af vores persondata. Det er således kun 9% der synes det i orden, at søgemaskiner og sociale medier sælger og bruger oplysninger om, hvad vi foretager os på nettet. Det er også kun 15%, der finder det i orden, at søgemaskiner gemmer vores historik og bruger den, når vi senere søger igen. Og det er ellers standard, søgemaskiner gør det.

Når danskerne deles op efter alder, er det en klar tendens til at unge mennesker generelt er tryggere ved at afgive personoplysninger på nettet. Det er dog stadig kun 18% af de 20-29 årige, der synes det er i orden, at søgemaskiner og sociale medier bruger og sælger vores personoplysninger.

Danskerne gider ikke IT-sikkerhed
Selv om danskerne er bekymrede for, hvad der sker med deres data, bruger de ikke meget energi på at tjekke IT-sikkerheden hos de websteder, de benytter. Knap 80% bruger slet ikke tid på det.

Der er til gengæld massiv opbakning til, at der kommer en mærkningsordning, som den Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark udvikler på baggrund af den brugertestede prototype, som Erhvervsstyrelsen har udarbejdet, og som du kan læse mere om her.

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle