Forskere kræver friere adgang til tech-data

Lektor ved ITU i København, Luca Rossi.
Lektor ved ITU i København, Luca Rossi. (Foto: Pressefoto)

Tech-giganternes kontrol over verdens data begrænser i høj grad muligheden for at forske frit. Og en aktuel konflikt mellem Facebook og forskerne på New York University er et symptom på, at forskere generelt har fået sværere ved at få adgang til data, og at forskning ofte foregår enten på et usikkert juridisk grundlag, eller også må skæres til, så dette undgås.

Adgangen til Facebooks data blev voldsomt begrænset i kølvandet på skandalen om Cambridge Analytica 2018, og de begrænsninger som Facebook satte op for at udelukke 3. parter fra virksomhedens data fik den alvorlige bivirkning, at især forskere inden socialvidenskaberne over hele verden pludselig ikke længere havde adgang til de data, som Facebook indsamler om deres brugeres digitale adfærd.

Krav om fri adgang
Det førte den gang til et ramaskrig blandt forskere over hele verden og op mod 300 skrev under på en erklæring, der krævede, at forskere skulle have mere eller mindre uhindret og fri adgang til blandt andet Facebooks data.

”Den erklæring fik vi umiddelbart ikke noget ud af, men det er alligevel fair at sige, at Facebook faktisk har gjort en del for give os adgang til data,” siger lektor på ITU Luca Rossi.

Han peger på, at forskere har fået adgang til crowd-tangle, der egentligt er et værktøj for kommercielle virksomheders marketing research, men det har Facebook valgt at stille gratis til rådighed for akademisk forskning.

Facebook værktøj kan bruges
”Crowd tangle giver et vist indblik i hvad der sker på Facebook, man får afgang til statistikken om, hvad der er sket med opslag på Facebook, men de data er renset for al information, der siger noget om brugerne. Ikke desto mindre kan de generelle tal kan godt anvendes i akademisk forskning, siger Luca Rossi, der selv har brugt værktøjet i flere sammenhænge.

Desuden giver Facebook adgang til en API, der gør det muligt at forske i de informationer Facebook har om køberne af politiske annoncer. Ifølge Luca Rossi, er der dog en del kritik af, hvordan den adgang fungerer, men man kan komme ikke uden om, at der er givet en adgang til data, der ikke var der før.

Ambitiøst projekt døde
Det mest ambitiøse initiativ Facebook har taget, er udviklingen af værktøjet Social Science 1.

”Det var et forsøg på at give forskere adgang til noget information om brugerne af Facebook. Udgangspunktet var at give mulighed indsigt i data om de links, der er blevet delt 100 gange eller mere. Det er enorm mængde data, men det kan også være problematisk i forhold til privacy. Derfor endte projektet med at give adgang til meget stærkt modificerede data, som i realiteten siger for lidt til, at de kan bruges til noget i en forskningsmæssig sammenhæng. Derfor døde det projekt, og jeg tvivler på, at det kommer tilbage,” siger Luca Rossi.   

Langt mellem ønsker og realitet
Ikke desto mindre har Facebook forsøgt sig med at give adgange, og med varierende grad af succes, men det, vi har fået, ligger meget langt fra de ønsker, vi havde i erklæringen fra 2018, konstaterer Luca Rossi.

”Vi må nok er erkende, at vores erklæring fra 2018 var temmelig radikal. Den blev forfattet i en ånd om, at hvis vi krævede det hele, så kunne det være at vi fik noget. Det fik vi ikke, og værdien af det vi fik i stedet er fortsat til debat,” siger han.

Alternative løsninger
Den stærkt begrænsede dataadgang rejser naturligvis spørgsmålet om, hvordan man så kan forske mere frit. Derfor leder mange forskningsprojekter efter alternative veje til få data. Nogle argumenterer for, at man som forsker kan forsvare at bruge mindre etiske og lige frem juridisk tvivlsomme metoder så som data scrapping.

Men det er langt flere projekter, der har ledt efter mere holdbare løsninger på at skaffe sig adgang til data. Og det er det aktuelle eksempel fra New York University ifølge Luca Rossi et eksempel på. Ikke desto mindre er det også landet i problemer.  

Juridiske gråzoner
”NYU har fundet en alternativ måde at skaffe data på, der til dels bygger på brugernes aktive medvirken, og hvis du beder om min personlige mening, så synes jeg, at Facebook burde tillade det. Men det mener Facebooks advokater ikke, og derfor er der ikke tvivl om, at NYU har bevæget sig ind i en gråzone, og vi ved endnu ikke, hvor den her konflikt ender,” siger Luca Rossi.

Han ser det som et stort problem, at reguleringen af forskeres dataadgange er så uklar som den er. Det betyder, at forskere nemt ender med at skaffe data på en måde, som ikke er direkte forbudt, men som måske heller er eksplicit tilladt.

Data som finders keepers
Det får nogle konsekvenser, når en virksomhed som Facebook er under politisk pres, og det er de sociale medier lige her i valgkampen, så fortolker de juraen stramt, men det er jo også her, at forskning i digital politisk kommunikation er mest relevant, mener Luca Rossi.

Udfordringen med data-adgang gælder generelt for de sociale medier. Præmissen hos deres advokater er, at de ejer de data, de har samlet ind, og at de derfor i realiteten bestemmer vilkårene for forskernes adgang. Når de sociale medier begrænser forskernes adgang, sker det ud fra præmisser, der giver skævheder i hvem, der kan få adgang, og hvad man kan få ad gang til. Dermed begrænses det også, hvad man kan forske i.

”Omvendt. Hvis du som forsker, ikke er sikker på, at du har ret til at gøre det, du gør, så risikerer du jo at ende i et juridisk slagsmål, der kan betyde, at du slet ikke kan publicere dine resultater. Og hvad sker der for eksempel, hvis der kommer et grimt brev fra Facebooks advokater. Hvordan reagerer universitetets jurister på det? Og selv om en juridisk vurdering resulterer i, at Facebook ikke har ret, så er der jo en risiko, som en stor institution måske kan tage, men hvad med de mindre universiteter? Spørger Lucca Rossi.

Dansk forskning påvirkes også
Han mener, at usikkerheden meget vel kan have påvirket forskningen også i Danmark, men at det ikke er noget, der er dokumenteret på nogen måde.

”Du kan sige, at Facebook og de andre platformes reguleringer og usikkerheden om det juridiske grundlag, tvinger dig til at stille nogle bestemte spørgsmål, hvor du kan få noget ud af de data, der er til rådighed, eller gå videre og ende i en gråzone eller også helt afstå fra at forske i et bestemt spørgsmål. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men jeg kender til projekter, hvor det er sket,” siger Luca Rossi.

Adgang er afgørende
Han mener, at det er vigtigt for samfundet, at der fortsat er adgang til frit at formulere nogle videnskabelige hypoteser og så få adgang til at teste dem på data fra virkeligheden. Derfor er der fortsat behov for at få nogle enkle og klare regler for forskeres adgang til data.  Om det så noget, der skal gennemføres politisk af en stat eller gennem andre former aftaler er knap så afgørende. Læs også artiklen om konflikten mellem forskerne fra NYU og Facebook. 

Du kan læse mere om forskernes eget bud fra 2018 på, hvordan vi kan bevare en fri tilgang til at forske i de digitale data her.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle