Frie værksteder frygter datamonopol

Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd.
Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd. (Foto: PR)

Stadig flere nye bilmodeller er som standard koblet op på internettet, og det giver fabrikanterne mulighed for at downloade alle data om brugen af bilen og af dens tekniske performance. Samtidig bliver kapitalisering på de data, der indsamles, en stadig større indtægtskilde for producenterne. Monopoliseringen af data skaber omvendt frygt for fremtiden blandt de frie danske bilværksteder.

”Det kan siges meget enkelt. Uden adgang til bilens data, har vi ikke mulighed for at reparere den. Derfor er det slet ikke nogen tvivl om, at monopoliseringen af data vil hæmme konkurrencen, for så har kunden kun mulighed for at benytte de værksteder, der får adgang til data. Hvem det bliver, kommer fabrikanterne til at bestemme. Med mindre vi får en regulering, der sikrer, at de, der indsamler data, på samme måde som i dag har en forpligtelse til at dele dem med andre servicevirksomheder,” siger direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

Han mener, det er et skræmmende perspektiv både for forbrugerne og de uafhængige servicevirksomheder, hvis bilfabrikanterne kommer til at dominere markedet for service, tilbehør og forsikringer. Omvendt har han ikke fantasi til at forestille sig, at forbrugermyndighederne i EU vil tillade en udvikling, der i den grad sætter konkurrencen ud af kraft.

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle