GDPR bebyrder små virksomheder alt for hårdt

Jeppe Rosenmejer, juridisk chefkonsulent i SMVdanmark
Jeppe Rosenmejer, juridisk chefkonsulent i SMVdanmark (Foto: Pressefoto)

Organisationen SMVdanmark melder sig nu i koret, der finder, at GDPR skyder gråspurve med meget store kanoner, og herfra lyder der også et ønske om en politisk evaluering af GDPR, men i modsætning til Kommunernes Landsforening mener SMV danmark, at en evaluering, kun giver mening i EU-regi.

Det er ikke bare de danske kommuner, der blev overraskede af GDPR og af, hvor tidskrævende og økonomisk belastende de nye persondataregler er. Det gælder også landets små og mellemstore virksomheder, hvoraf en del er organiseret i SMVdanmark. Ligesom KL understreger organisationen, at den bakker op om sigtet med GDPR, og at virksomhederne skal passe godt på deres data. Men:

Møntet på de store
”Når det er sagt, så er GDPR stærkt bebyrdende for især mindre virksomheder, og på det punkt strider GDPR i den grad mod EU-princippet ”think small first”. Her har man alene tænk på de store virksomheder med IT-afdelinger og jurister på stribe. Men lovgivningen omfatter alle – også små virksomheder. Og det er i grunden absurd, at der stort set gælder de samme databeskyttelsesregler for store IT- og techvirksomheder, og så for en malermester i Vester Skerninge,” siger juridisk chefkonsulent i SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer til Complidia.

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle