Haderslev overså vigtige forvaltningsregler

I Haderslev har kommunen netop fået en påtale for ikke at overholde forvaltningsreglerne.
I Haderslev har kommunen netop fået en påtale for ikke at overholde forvaltningsreglerne. (Foto: PR)

Folketingets Ombudsmand revser Haderslev Kommune for at overse flere forvaltningsretlige bestemmelser i forbindelse med en digitalisering af forvaltningen. Ekspert er ikke overrasket og mener, at den offentlige sektor generelt mangler viden om relevante forvaltningsretlige regler.

Haderslev Kommune fik i sidste uge en påtale fra Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Jørgensen, for at se stort på forvaltningsregler i forbindelse med digital selvbetjening. Ombudsmanden kom ind i sagen, fordi en kvinde forgæves havde forsøgt at bruge kommunens digitale selvbetjeningsløsning til at søge om ortopædiske sko til sin mor. Kommunens selvbetjeningssystem gav ikke kvinden mulighed for at søge som såkaldt partsrepræsentant. Der var heller ingen oplysninger på kommunens hjemmeside om, hvordan hun kunne ansøge som partsrepræsentant på en anden måde. 

Ombudsmanden udtaler, at når digitale selvbetjeningsløsninger ikke giver mulighed for at bruge en partsrepræsentant, skal man have mulighed for at søge på anden måde, og at de ansvarlige myndigheder skal vejlede om denne mulighed. 

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.