Hen, cis, trans, De og Deres

Der er for tiden en ophedet diskussion om brugen af personlige pronomen. I gamle dage var der kun ”han” eller ”hun” at vælge imellem, og ofte så røbede navnet det pronomen, som skulle bruges. Var man helt i tvivl, og havde man adgang til personens cpr. nr., så kunne man se på det sidste ciffer: lige tal kvinde og ulige tal mand.

Sådan er det bare ikke mere!

Jeg hørte her til morgen et interview i radioen med en person, som biologisk var født hankøn, men som nu gerne vil tiltales ”De” og ”Deres” og ikke han eller ham. ”De” fortalte, at det gav udfordringer i dagligdagen, da mange tiltalte ”De” som en mand ikke mindst fordi, han havde skæg. I Sverige har ordet ”hen” siden 2015 været en officiel del af det svenske sprog og bruges, så vidt jeg har forstået, i visse daginstitutioner i stedet for ”han” og ”hun”.

Andre eksempler er, at politikere i blandt andet Aarhus og København diskuterer, om manden i lyssignalerne skal erstattes med en kønsneutral person. Microsoft er i samme boldgade på vej med en stavekontrol, som søger at undgå kønsspecifikke ord. Fx vil stavekontrollen fremover foreslå ordet ”politibetjent”, hvis man har skrevet ”politimand”. Det har også været oppe og vende hvilket toilet personer, som ikke identificere sig som mand eller kvinde, skal bruge. Herretoilettet eller dametoilettet? Alternativet har foreslået, at gøre person- eller cpr-numrene kønsneutrale.

Hvor er det så at GDPR kommer ind i billedet her? Jeg synes umiddelbart, at det rejser flere problemstillinger:

1) Praktisk: Kunne det for virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger m.v. blive aktuelt at registrere det pronomen, som en person har valgt? Jeg tænker, at det vil blive politisk ukorrekt at tiltale en person med ”han” eller ”hun” eller måske endda krænkende overfor dem, hvis vedkommende har valgt at blive tiltalt ”De”. Dette såvel skriftligt, som mundtligt. Det kræver et ekstra felt i alle systemer, som håndterer personoplysninger om fx borgere, ansatte, kunder, leverandører og medlemmer. Når den lille badmintonklub skal sammensætte et herre- og damehold, så skal træneren i hvert fald tænke sig godt om og lige tjekke, om der er spillere, der hverken identificere sig som mand eller dame. Det samme når virksomheden stiller med et herrehold til firmafodbold. Hvad med statistik over lønforskelle imellem kvinder og mænd?

2) Juridisk: Jeg ved ikke, om det valgte personlige pronomen i nogle tilfælde kan afsløre personens seksuelle tilhørshold. I givet fald, så skal man være opmærksom på, at det drejer sig om en følsom oplysning (art 9) og som udgangspunkt er forbudt at registrere. Uanset set om pronomen kan siges at være følsom, så vil der være tale om en personhenførbar oplysning, og dermed omfattet af GDPR. 

Der er sikkert også andre praktiske og juridiske problemstillinger, hvis det skal stå den enkelte person frit for, hvilket pronomen vedkommende ønsker sig tiltalt med. Jeg har ikke svarene, men vil bare gøre opmærksom på problemstillingen. Man kan sikkert nå langt ved at bruge kønsneutrale pronomener, men næppe i mål..

I min research, så har jeg med hjælp af Wikipedia fundet ud af, at jeg er cis-kønnet. Det er en betegnelse for en person, der identificerer sig med det køn, de biologisk er født med fødslen. Det kan også beskrives som "en identitet eller en præsentation af en identitet af en kønsrolle som samfundet synes passer til ens biologiske køn.". Så blev jeg lidt klogere. Jeg er i øvrigt heteroseksuel, men pas på! Det er en følsom oplysning.

Skrevet af

Jakob Dedenroth Bernhoft

Jakob Dedenroth Bernhoft, Juridisk rådgiver, Revisorjura.dk

Jakob Dedenroth Bernhoft er indehaver af revisorJURA, der yder erhvervsjuridisk rådgivning om bl.a. bekæmpelse af hvidvask og beskyttelse af persondata. Han har været kontorchef i Finansrådet, juridisk chef i KPMG og faglig direktør i FSR - danske revisorer. Ud over rådgivning udvikler virksomheden også whistleblower-løsninger.

Klummer

Se alle