IT-industri møder dataetikere

Annemette Broch, Stifter & Bestyrelsesformand i Fonden Data for Good. 
Annemette Broch, Stifter & Bestyrelsesformand i Fonden Data for Good.  (Foto: Pressefoto)

Kan fælles brug af data til gavn for såvel erhvervslivet som samfundet gå hånd i hånd med den enkelte borgers datasikkerhed og ret til at bestemme over egne data? Det var temaet for dialogmødet Data for Good Summit i DI i sidste uge.

Dansk Industri gør for tiden en stor indsats for at skabe folkelig opbakning til at forsætte udviklingen af en data drevet økonomi. Brancheorganisationen har engageret sig i den dataetiske debat bl.a. med folkemøder og i sidste uge som vært for Data for Good Summit, hvor dataetikerne var inviteret inden for i Industriens Hus.

Personlig historie bag fonden
Data for Good Fonden, der stod bag konferencen hos DI er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål og en personlig historie. Stifter og forperson i bestyrelsen, Annemette Broch, fortæller, hun fik ideen til Data for Good under et sygdomsforløb.

”Det ligger noget tilbage i tiden og lige som så mange andre patienter med mere komplekse helbredsproblemer oplevede jeg, hvordan rigtig mange forskellige sundhedspersoner hver især vidste lidt om mig, men at der ikke var nogen, der havde adgang til det samlede overblik over mine helbredsdata, og det tænkte jeg var vigtigt at gøre noget ved, fortæller Annemette Broch.

Styrket selvbestemmelse
Visionen med Data for Good Fonden er at skabe en platform, hvor man som borger både kan få et overblik over sine data og får mulighed for at afgive sine data til brug i forskellige sammenhænge og på trygge vilkår.

”Tanken er egentlig, at det vil være til gavn for alle, hvis vi kunne erstatte det nuværende system, hvor vi bygger vores kontrol på en striks lov om databeskyttelse, men hvor vi også som individer har tabt vores egen kontrol med vores data. Jeg tror på, at det kan give værdi for alle, hvis vi som borgere får kontrollen tilbage”, siger Annemette Broch.

Fælles dataplatform
Konkret er det Data for Good fondens mål at etablere en digital platform, hvor alle borgere har mulighed for at se hvem, der har samlet data om dem, og hvor de selv kan sige til og fra i forhold til, hvad deres data må bruges til. Platformen skal desuden rumme mulighed for, at man kan afgive data til forskellige formål i anonymiseret form.

”Jeg er overbevist om, at rigtig mange gerne vil dele deres data med forskere, læger og virksomheder, hvis de kan se et godt formål med det. Det handler om, at dem, der gerne vil bruge dine data forklarer, hvad du og fællesskabet kan få ud af det, og at du afgiver dine data i en kontekst, hvor der er tryghed og gennemsigtighed,” siger Annemette Broch.

Bedre samfund
Hun mener, at vi kan skabe et bedre samfund, hvis vi får en dynamik, hvor den digitale udvikling formes i et naturligt samspil mellem den enkelte, og samfundet i øvrigt.

”Det må ikke blive et enten eller. Forskere, myndigheder og IT-udviklere har brug for dine data til at udvikle nye og gode løsninger, og du har både brug for at føle dig tryg for at have en kontrol med dit eget bidrag,” siger Annemette Broch.

Ingen udvikling uden data
Debatten på Data for Good Summit blev skudt i gang af medlem af regeringens dataetiske råd og professor i digital transformation professor Mikkel Flyverbom, CBS. Han slog fast, at brug af data er et grundvilkår for, at der kan ske en fortsat udvikling af samfundet. Men også at dagens måde at bruge data på udelukkende gavner nogle få meget store kommercielle virksomheder og at der er god grund til at kigge på rammerne.

Hen mener, at samfundet bør have adgang til Googles og Facebooks data. Det er kun fair at datadelingen går begge veje, mener Mikkel Flyverbom, der også peger på, at vi som brugere skal blive meget bedre til at vælge til og fra på internettet. Det er principielt rigtigt, at den enkelte får mere kontrol med egne data, men vi kan som individer ikke selv styre alle data og alle transaktioner, og derfor er vi nødt til at skabe nye institutioner, hvor man kan udveksle data mere trygt, mener han.

Markedskræfter har styret alt
Han pegede desuden på, at vi har været igennem en periode hvor markedskræfterne styrede alt, og at der nu er behov for, at staten igen kommer på banen. Det er brug for ny lovgivning fx. til at skabe såkaldt Data-portabilitet, der betyder, at vi skal kunne flytte vores data fx. fra Facebook over på en anden platform på samme måde, som du i dag kan skifte telefon og el leverandører.

Data-portabilitet kan fremme mere mangfoldighed og kreativitet både hos borgere og virksomheder, og dermed fremme en markedsplads, der ikke alene er domineret af tech-giganter. Og på den måde kan vi i Europa også skabe et alternativ til Kina, hvor data er statens ejendom og USA, hvor data tilhører den, der høster dem.

Masser af gode IT-projekter
Og der er masse af muligheder for, at man kan komme til at gøre godt med sine data, hvad enten, de er genereret i den fysiske verden eller på baggrund af mennesker mener Teknologi- og Sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, Ole Kjeldsen, der havde opgaven med at fortælle om de mange digitale projekter, som har skabt forbedringer i samfundet blandt andet i form af bedre og mere relevant service og store besparelser.

Han mener, at der er behov for at afdramatisere brugen af data i analyser. Selv om en kunstig intelligens finder sammenhænge og mønstre i et datasæt er der fortsat brug for den menneskelige dømmekraft. Et eksempel er vedligeholdelsen af de store broer, hvor bygningsværkers tilstand kan overvåges af droner, og hvor data analyseres af maskiner, men i sidste ende er det den menneskelige vurdering på et konkret sted, der afgør, om der brug for en vedligeholdelse indsats. Teknologi baseret på data sparer masser af tid og sikrer et fokus på de steder, hvor der problemer.

Særligt følsomme data
Ole Kjeldsen bakker op om, at data og ikke mindst følsomme data om personer kræver en høj grad af etik både i lovgivning samfund og hos beslutningstagere. Lovgrundlaget for at opføre etisk er til stede, men det kræver evne til at kunne sige fra at opføre sig etisk, og Microsoft, siger ifølge direktøren nej til at medvirke i uetiske projekter.

Og etikken bliver især vigtig, når dataanalysen ikke bare retter sig mod beton, men med mod mennesker og adfærd. Det gælder fx. videoovervågningen i Kastrup Lufthavn, hvor en kunstig intelligens kan finde frem til ejeren af noget bagage, der ser efterladt ud. Den teknologi kan sikre, at noget der ellers kunne udløse et stort postyr, kan løses enkelt og diskret, men brugen af den slags data kræver en høj etisk standard.   

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle