Danmark er på sidelinjen i digitale konflikter

Digitale kampmidler får stadig større betydning i konflikter 
Digitale kampmidler får stadig større betydning i konflikter  (Foto: Forsvarsgalleriet)

Når vi tænker på krig fremkalder det ofte historiske billeder f.eks. af et panserslag fra 2. verdenskrig, der sluttede for 75 år siden. Og når vi tænker på spionage, så er det måske en roman i den nyligt afdøde forfatter, John Le Carrés koldkrigsunivers, der toner frem på nethinden, mens virkelighedens soldater sidder i et højteknologisk computerlandskab og følger truslerne og udfører deres militære indgreb virtuelt.

Digitalisering af krige og konflikter er en realitet. Stormagterne og de autokratiske lande nøjes ikke bare med at følge udviklingen, man griber aktivt ind i den, og man udfører militære operationer med digitale våbensystemer. Og på samme måde, som Ruslands fysiske militær jævnligt krænker dansk territorium og mødes med militære midler, så tjekkes vores digitale forsvar også af grupper, der arbejder i fremmede landes militær. Men den slags angreb, der typisk er forklædt som kriminel hackervirksomhed, falder ofte uden for definitionen på et militært angreb. Ind til videre har Danmark forholdt sig overvejende defensivt og observerende til semimilitære cyberoprerationer og digitaliseringen af krigsbilledet. Og vi har vidt omfang overladt cybersikkerheden til brugerne af internettet.

Det gjaldt i hvert fald ind til 2016, hvor Rusland angreb Ukraines infrastruktur med et offensivt digitalt våben kaldet NotPetya. De russiske agenter forsøgte at forklæde deres destruktive virus som en kriminel aktivitet. Men virusset løb løbsk og forplantede sig i IT-systemer verden over. Danske Maersk shipping blev fuldstændig lagt ned i fjorten dage, og det kunne være gået meget værre, hvis ikke en af rederiets computere på et afrikansk kontor tilfældigvis var slukket under angrebet.

Login

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle