Lobby kræver timeout på ePrivacy

Chefkonsulent Poul Noer, Dansk Erhverv vil udsætte ny regulering af ePrivacy 
Chefkonsulent Poul Noer, Dansk Erhverv vil udsætte ny regulering af ePrivacy  (Foto: Pressefoto)

Digital Europe opfordrer EU til at droppe forslaget til en ny ePrivacy forordning og starte helt forfra. DI og Dansk Erhverv er medunderskrivere, mens IT-politisk forening er lodret imod og kalder forslaget for et svigt af brugere og borgere. 

Digital Europe peger på, at udkastet til en ePrivacy forordning, der skal erstatte det eksisterende direktiv, som i dag regulerer handlen på internettet, har cirkuleret rundt i EU systemet siden 2017 uden, at der er sket de store fremskridt.

Skaber usikkerhed
”Forslaget, der opdaterer reguleringen af ePrivacy, rummer fortsat indre modsætninger, og det skaber dermed usikkerhed om den kommende retstilstand. Europas digitale virksomheder har brugt store summer på at leve op til GDPR. Den indsats kan vise sig at være spildt, hvis der kommer en ePrivacy forordning, som er fuldt af åbne spørgsmål. Det gælder f.eks. omkring dens gyldighedsområde, definitioner, dens sammenspil med GDPR og de mange rigide juridiske formuleringer. To års politiske forhandlinger i ministerrådet har hverken besvaret de åbne spørgsmål eller skabt klarhed. Derfor bør vi starte på en frisk under den nye kommission, der tiltræder i november”, hedder det blandt andet i brevet fra erhvervslobbyen, hvor DI og Dansk Erhverv er blandt de 60 medunderskrivere.

Dansk Erhverv bakker op
Dansk Erhverv, der sammen med Dansk Industri, medlemmer af Digital Europe, bakker ideen op.

”Dødvandet skyldes især udfordringerne med at afgrænse ePrivacy forslaget i forhold til GDPR. Vi risikerer at komme til at stå med to regelsæt, der på forskellige områder lapper ind over hinanden og andre steder er gensidigt modstridende. Det giver en regulatorisk usikkerhed, som det er meget svært for virksomheder at leve med, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Poul Noer til Complidia.

Eksempel på overlap
Han peger også på, at GDPR har været dyrt at implementere og drifte. Med ny regulatorisk usikkerhed kan der nemt komme en stor regning oven i, mener han.

”Vi bakker op om GDPR, og netop derfor er det vigtigt, at vi ikke begynder at skabe usikkerhed om reguleringen. Et eksempel på et overlap kunne være, at GDPR indførte et regime om, at man kan behandle data, når man har en legitim interesse i det, mens forslaget til ePrivacy opererer med et anderledes juridisk regime, hvor man skal have en specifik hjemmel, før man må behandle data. Nogle virksomheder vil derfor spørge, hvad er det så, der kommer til at gælde? Siger Poul Noer.

Vil vente på evaluering
Han mener, at det er afgørende at komme af med den indbyggede mangel på sammenhæng, der er mellem det nuværende forslag til ePrivacy regler og så GDPR.

”Efter min opfattelse er det klogt at vaske tavlen ren og vente på evalueringen af GDPR. Når vi har den, kan vi fylde de huller ud, der mangler. Det vil give en mere konsistent regulering og styrke muligheden for, at vi kan digitalisere på en ordentlig måde, der skaber tryghed for alle, siger Poul Noer. 

Ingen dokumentation
IT-Politisk forening, fastslår, at påstanden om forslaget til ePrivacy regulering ikke hænger sammen, savner dokumentation. Tværtimod rummer forslaget til ePrivacy forordning vigtige og nødvendige opdateringer af det nuværende ePrivacy direktiv.

 ”Hvis digitaliseringen skal skabe tillid hos borgerne, skal vi efter min mening starte med at sikre borgerne et reelt og frit valg i forhold til den massive overvågning, som de møder online. Det er netop hvad ePrivacy
forordningen med Europaparlamentets ændringsforslag kan sikre”, siger formand for IT-Politisk forening, Jesper Lund til Complidia.

Udsættelse et et svigt
Han mener, at en yderligere udsættelse af ePprivacy reguleringen vil lede til nye svigt af borgere og forbrugere.

”Hvis vi ikke får de nye ePrivacy bestemmelser om cookie/tracking walls og privacy by design, vil de nuværende frustrationer for borgerne fortsætte. Vi vil blive afpresset endnu flere meningsløse samtykker til endnu mere systematisk overvågning online. Alt for mange hjemmesider tvinger brugerne et samtykke til en indgribende overvågning fra tredjepart, som meget få brugere reelt ønsker”, siger Jesper Lund.

Stopper digitale spioner
Han tilføjer, at den kommende forordning gør en forskel ved at præcisere, at adgang til en hjemmeside ikke må gøres betinget af samtykke til cookies eller anden behandling af personoplysninger, som ikke er nødvendig for at levere den funktionalitet på hjemmesiden, som brugeren beder om. Det gælder typisk de små spionprogrammer, der samler information om alt, hvad brugerne foretager sig.

”Derfor er det vigtigt, at vi får et teknisk supplement til den juridiske beskyttelse. Leverandørerne bør forpligtes til at indbygge tekniske løsninger til beskyttelse af privatlivet, privacy by design and by default, og det har Europaparlamentet sikret med fornuftige ændringsforslag til den kommende ePrivacy forordning”, mener Jesper Lund. Han tilføjer, at en god ePrivacy forordning, med de ændringsforslag som Europaparlamentet har vedtaget, vil være det bedste tiltag lige nu mod overvågningskapitalismen og de store techgiganter.

Led i fornyelse af EU-regulering
Den politiske proces om EU’s databeskyttelsesreform startede i 2012, hvor både persondatadirektivet fra 1996 og eprivacy direktivet 2002, som har suppleret hinanden, skulle opdateres. Der var ikke politisk vilje til at lade GDPR omfatte det hele. Derfor har det hele tiden været planen, at når GDPR var vedtaget, skulle Kommissionen fremsætte et forslag om en ny forordning til at erstatte eprivacy direktivet.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle