Pernille Tranberg: Erhvervslivet tøver med at bruge dataetik som konkurrenceparameter - men der venter enorme potentialer

Forfatter og rådgiver Pernille Tranberg er medstifter af Dataethics.eu. En såkaldt tænkehandletank, som skal fremme dataetisk adfærd i virksomheder og offentlige institutioner.
Forfatter og rådgiver Pernille Tranberg er medstifter af Dataethics.eu. En såkaldt tænkehandletank, som skal fremme dataetisk adfærd i virksomheder og offentlige institutioner.

Dataetik kan blive en konkurrencefordel på linje med CSR og miljøbevidsthed, skrev Pernille Tranberg i 2016. Tre år senere er potentialet stadig ikke forløst. Men hvad forhindrer virksomhederne i at skabe og kapitalisere på etiske alternativer til den traditionelle datahøst? Complidia har mødt Pernille Tranberg til en snak om etik og benspænd.

Et mundheld i teknologikredse lyder, at vi overvurderer betydningen af teknologiske forandringer på kort sigt, men undervurderer de langsigtede konsekvenser.

Eksempelvis kan man stadig møde skeptikere, som mener, at den teknologiske udvikling er blæst ud af proportioner: Hvor er de flyvende biler? Hvorfor skal jeg stadig sidde i kø hver morgen på vej til arbejde?

Og når de har afleveret argumenterne, fisker de mobiltelefonen op af lommen og booker en Uber eller Lyft på vej til deres næste aftale.

Pointen skåret ud i pap: Ja. De flyvende biler lader vente på sig. Men de samfundsmæssige og sociale konsekvenser af smartphonen havde ingen forudset for bare 15 år siden.

Dataetik som konkurrencefordel
Jeg kan ikke lade være med at trække parallellen, da jeg en regnkold eftermiddag cykler hjem efter to timers møde med Pernille Tranberg på Klub tæt ved Nørreport.

I 2016 skrev Pernille Tranberg sammen med Gry Hasselbalch bogen “Dataetik - den nye konkurrencefordel” (bogen kan downloades gratis her)

Afsættet for bogen er, at big data for længst er blevet big business. Amazon, Google og Facebook har tjent uhyrlige summer på at høste og videreformidle vores personlige data. Men en stribe techlashes (herunder skandalen om Cambridge Analytica) har vist, at der er grænser for forbrugernes tålmodighed: At vi er parate til at opgive den gratis teknologi, hvis ikke vi oplever, at Facebook lever op til vores tillid.

Det er her, at respekt for privatliv og individets ret til at kontrollere egne data bliver en ny konkurrencefordel. Og hvor virksomheder, organisationer og myndigheder, der arbejder med dataetik som et samfundsansvar på lige fod med respekt for miljø og menneskerettigheder, kan blive morgendagens vindere.

Grønne regnskaber, miljørapportering og det at være en grøn virksomhed var for nogle årtier siden noget nyt, som mange virksomheder ikke tog alvorligt. Det gør langt de fleste i dag. En tilsvarende udvikling finder sted på datafronten.

Vi har fået GDPR med stærkt fokus på compliance. Vi har fået et Dataetisk Råd, som skal hjælpe erhvervslivet og den offentlige sektor i omgangen med persondata. Og vi har fået en tech-ambassadør, som i dialog med techindustrien fra Silicon Valley og resten af verden kæmper for danske værdier i et teknologisk samfund.

Tøver med at prale med dataetik
Jeg har sat Pernille Tranberg i stævne for at finde ud af, hvor stort markedet for dataetik har vokset sig ved udgangen af 2019. Altså mere end tre år efter, at de udgav bogen med beskrivelsen af det oprindelige potentiale.

“Jeg oplever desværre, at der i Danmark er langt flere ord end handling. Politikerne tror, at de er på forkant ved at have nedsat eksempelvis et datetisk råd. Men her er lande som Tyskland og Frankrig allerede foran os. Der er lidt en tendens til ethics washing fra politisk hold, men de ægte dataetiske virksomheder gør det uden at bruge så mange ord,” forklarer hun.

Et eksempel på en virksomhed, som ikke pynter sig med etiske adjektiver, er Lego. Allerede i 2012 besluttede virksomheden at beskytte deres brugere (børn) ved ikke videregive data til Facebook via et Facebook login og anbefale børnene at bruge pseudonymer. I dag tracker Lego heller ikke brugernes bevægelser på hjemmesiden ved hjælp af marketing cookies.

Men det er ikke kun ydmyghed, der ifølge Pernille Tranberg forhindrer virksomheder som Lego i at prale af deres dataetiske meritter.

“Der er en tydelig frygt blandt virksomhederne for, at hvis man stikker den etiske snude for langt frem, så risikerer man at blive hængt ud af journalister, som ikke nødvendigvis ser de rette sammenhænge. Og den frygt får virksomhederne til at holde de etiske overvejelser internt,” siger hun og sammenligner med 90'erne, da hun selv var journalist og gik efter de virksomheder, der påstod at de ikke havde børnearbejde eller var gode ved miljøet.

Og frygten for dårlig presse betyder så, at det kan være svært for Dataetisk Råd at opstøve de forbilledlige eksempler, som resten af de danske virksomheder kan tage ved lære af.

En stribe gode eksempler
Der findes dog en række virksomheder og institutioner, der kan tjene som inspiration for resten, forklarer Pernille Tranberg. Men inden vi beskriver dem, skal vi have hende mere uddybende præsenteret.

Pernille Tranberg er uddannet journalist med en fortid på Berlingske, Politiken og Tænk. Efter et ophold som journalistisk fellow på Syddansk Universitet og et år som embedsmand i Erhvervsstyrelsen stiftede hun i 2015 hun Dataethics.eu sammen med blandt andre medforfatter Gry Hasselbalch. Dataethics.eu er en såkaldt tænkehandletank, som skal fremme etisk databevidsthed hos virksomheder og myndigheder i især Europa.

Dataetikken er blevet Pernille Tranbergs hjertebarn. Og i arbejdet med at coache og fremme etisk dataadfærd er hun stødt på en række eksempler til efterfølgelse. Her følger et udpluk - tilsat hendes kommentarer:

  • Lego: "Ingen tracking og profilering af brugerne (børn), ingen manipulerende adfærdsdesign, menneskelig moderation af indhold, lagring af data i Europa"
  • Edulab: "Samme som Lego, men har også dataetiske retningslinjer
  • Aula: "Samme som Lego og har ingen likes (men lagrer hos Amazon, hvilket nok er lovligt, men er det etisk ansvarlig?)"
  • Roskilde Kommune: "Bruger chatbotten Boost.ai fra Norge, som deklarerer, at den er en bot og tilbyder en databehandleraftale (GDPR-compliance) modsat eksempelvis Facebook og Googles bots, som bruges af Altinget og Københavns Kommune"
  • Givero: "Dansk søgemaskine, der profilerer sig på at plante et træ, når du søger, men som er bygget på den nu nedlagte privacy-fokuserede FindX, der for eksempel ikke profilerer brugerne men anonymiserer dem" 
  • Aarhus Kommune: "Bruger kun værktøjer på hjemmesiden, de kan få en databehandleraftale, for eksempel den interne søgemaskine Cludo fremfor Goggle Site Search, og bruger ingen marketing cookies, der tracker og deler data om brugernes adfærd (kommunen bruger til gengæld Google Chromebooks og Google for Education på alle deres skoler, hvilket er dybt problematisk)"

“Men over en bred kam er mit indtryk, at det dataetiske potentiale langt fra er realiseret i Danmark. Vi ser giganter som Microsoft og Apple fokusere på privacy, men endnu at kunne sige, at det er en konkurrenefordel og en genvej til at øge indtjeningen - der er for tidligt,” siger hun.

Forandring tager tid
Når man tænker på al den modvind, som især Facebook har været i de seneste år, kan det så ikke undre dig, at der ikke er flere virksomheder, som har slået sig op på at levere etisk forsvarlige alternativer?

“Jeg oplever, at brugerne er blevet mere bevidste. Men Facebook har 15-20 år på bagen, og det tager tid at skabe bevægelser. Det handler om at bevare de europæiske værdier og sætte mennesket i centrum.”

Så er det bare et spørgsmål om tid?

“Nej det handler om at skabe de rigtige incitamenter i samfundet. Hvis eksempelvis Dataetisk Råd pålagde, at den offentlige sektor skal købe ind efter dataetiske og privacy kriterier på samme måde, som de skal på CSR-område, så ville man kunne sætte fart under udviklingen. Vi ser tendenser i den rigtige retning, når Margrethe Vestager og EU selv begynder at walk the talk og bruge alternative værktøjer som eksempelvis browseren Cliqz eller Firefox fremfor Google Chrome.”

“Men som situationen er lige nu, vil jeg anbefale virksomhederne ikke at prale for meget med dataetikken. De er ikke klar endnu. Men jeg er sikker på, at potentialet er der, for flere og flere brugere er ved at være klar til at springe over til de produkter, apps og tjenester, som kan sikre deres privatliv og give dem kontrol over deres data. Og tilbyder virksomheder og myndigheder dem det, vil de opleve fornyet digital tillid og endda også brugere, der vil give dem bedre, flere mere opdaterede data," siger Pernille Tranberg.

Skrevet af

Klaus Ulrik Mortensen

Klaus Ulrik Mortensen, journalist

Journalist og rådgiver med flere års erfaring fra Altinget, Teknologiens Mediehus, Jyllands-Posten og ni år på Christiansborg. Han har fordybet sig i grøn omstilling og energipolitik samt økonomiske og etiske aspekter af den teknologiske udvikling.

Klummer

Se alle