Politiet: Data-beviser kan rumme fejl

Formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.
Formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund. (Foto: Andreea Belu)

Rigspolitiets undersøgelse af fejl i udskrifter af data fra computere og mobiltelefoner, der indgik i 310 retssager, konkluderer, at vi må leve med, at tekniske beviser kan rumme fejl. Ifølge politiet har fejlene ikke haft betydning for domme. Men Rigspolitiet vil alligevel gøre tydeligere opmærksom på, hvilke usikkerheder de tekniske beviser rummer i fremtidige sager. Retspolitiske interessenter roser initiativet, men de mener, at der fortsat et stort behov for en uafhængig vurdering af teknisk bevismateriale.

Rigspolitiet har baggrund af en undersøgelse konkluderet, at tekniske beviser, der typisk er hentet ud af computere og mobiltelefoner også kan rumme fejl. Politiet vil både arbejde på at forbedre kvaliteten af de tekniske beviser og på, at redegøre for de mulige fejlkilder, således det også kan indgå i retssystemets vurdering den slags materiale i retssager.

Politiet får behersket ros
”Man må generelt lægge til grund, at komplekse it-værktøjer til teknisk efterforskning ikke er fejlfrie. Og politi vil derfor fremadrettet arbejde med en form for ”varedeklaration”, som beskriver de fejlkilder og usikkerheder, der knytter sig til data udlæst fra mobile enheder”, hedder det blandt andet i rapporten.

En politiudarbejdet redegørelse for, de fejlkilder, der kan påvirke et teknisk bevis, så det kan indgå i rettens i vurdering, kendes fra teledata og politiets Initiativ hilses velkomment af IT-Politisk forening, der dog har en del mere på ønskesedlen.

Tekniske beviser fylder mere
”Det er som udgangspunkt positivt, at Rigspolitiet vil udarbejde "varedeklarationer" for de tekniske beviser som det allerede sker med teledata. Men hvis disse varedeklarationer bliver for generelle på niveau med: "tekniske beviser skal fortolkes varsomt ", kan varedeklarationer imidlertid ende med at have begrænset værdi. Anklagere, forsvarere og dommere er stadig jurister, og de vil have svært ved at komme med et andet modspil til politiets tekniske vurderinger end en måske lidt lavere tiltro til tekniske beviser,” lyder reaktionen fra formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund

Han mener, at der fortsat er behov for et uafhængigt tilsyn med politiets tekniske beviser og tekniske efterforskningsmetoder, herunder POL-INTEL og peger på, at Rigspolitiets brug af tekniske efterforskningsværktøjer er vokset markant, mens det uafhængige tilsyn med politiets arbejde slet ikke er fulgt med i den udvikling.

Advokater har brug for bistand
Hvis advokaterne skal kunne udføre deres arbejde i en tid hvor tekniske beviser fylder stadig mere, er der brug for en opgradering af deres mulighed for at foretage en kvalificeret vurdering af dem, mener IT-Politisk Forening.

”Det vil være hensigtsmæssigt hvis der hos anklagemyndigheden og især forsvarerne sker en opgradering af den tekniske ekspertise. Specielt forsvarerne har et behov for at kunne stille med et kritisk teknisk modspil til anklagemyndighed og politi,” siger foreningens formand Jesper Lund og tilføjer:

”Rigspolitiet har ikke tidligere på samme måde fremhævet, at der kan være fejl i tekniske beviser. Derfor er der fortsat en risiko for, at tekniske beviser i retssager kan være blevet tillagt for stor vægt, ultimativt så meget at uskyldige kan være blevet dømt. Derfor vil det være godt med en opgradering af den tekniske ekspertise, forsvarene kan trække på.”

Fejl i tidsangivelser
De konkrete tekniske fejl der blev undersøgt af Rigspolitiet betød b.la., at tidsstemplingen af visse digitale data fremstod forkert, når data blev udlæst fra en enhed til politiets analyseværktøjer. Den fejlagtige tidsstempling kunne betyde, at nogle informationer om, hvornår en fil (f.eks. et billede) var blevet oprettet samt hvornår det senest var blevet åbnet og redigeret, ikke fremstod korrekt.

Rigspolitiet har oplyser, at fejlene er et eksempel på de usikkerheder, der knytter sig til arbejdet med digital efterforskning, hvor ingen af de komplekse værktøjer på markedet er fejlfrie. Risikoen for fejl skal ifølge politiet ses i lyset af, at data kan være forvansket på enheden, inden den kommer i politiets varetægt. Politiet tilstræber derfor, at data valideres på tværs af mindst to analyseværktøjer eller ved at sammenholde data med øvrige spor m.v., når det anvendes til efterforskning, og inden det fremlægges i retten.

Højner kvaliteten
Rigspolitiet arbejder løbende med at afdække markedet og validere de værktøjer, der er til rådighed. Endelig har Rigspolitiet sammen med politikredsene planlagt og igangsat en række initiativer for at løfte kompetencerne inden for digital efterforskning. Herudover gennemfører politiet i øjeblikket et projekt med fokus på kvalitetssikring af digitale analyser. Ligeledes har Rigspolitiet påbegyndt et arbejde med at beskrive standardmetoder og -procedurer for sikring og analyse af digitale data fra beslaglagte enheder.

Retspolitisk Forening er imidlertid heller ikke helt tilfreds. Foreningens formand Bjørn Elmquist, finder det særdeles problematisk, at Rigspolitiet i disse sager, hvor der opstår tvivl om korrektheden af tekniske beviser, altid undersøger sig selv.

Selvransagelse er ikke nok
”Selvransagelse er godt. Og at rette egne fejl ligeså. Men det er ikke altid nok. Man bliver også nødt til at finde ud af, hvordan vi kan sikre os mod, at nye tekniske overvågnings- og hjælpeprogrammer bliver taget i brug i politiets efterforskning for så masser af straffesager senere at ryge ind i de samme problemer. Den risiko kan reduceres, hvis et af politiet uafhængigt kontroltilsyn blevet koblet på,” siger forman for Retspolitisk forening, Bjørn Elmquist.

Politiet har særlige magtbeføjelser, når det handler om at efterforske kriminalitet og det gælder også adgangen til mistænktes persondata.

 

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle