Politiets overvågning i strid med EU-direktiv

Formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.
Formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund. (Foto: Andreea Belu)

Danmark har fejlimplementeret EU-direktivet for politiets behandling af personoplysninger, mener IT-Politisk forening, der har en klage til EU-Kommissionen over det danske justitsministerium på to do-listen. Foreningens formand Jesper Lund mener, at man i Danmark har omgået intentionen i direktivet og betegner Justitsministeriets implementering som ’snedig’.

På IT-Politisk Forenings to do-liste over arbejdsopgaver for resten af året står blandt andet en klage til EU over det danske justitsministeriums implementering af EU’s direktiv om politiets behandling af personoplysninger i den danske retshåndhævelseslov.

Ifølge foreningen ser den danske lovgivning blandt andet stort på et krav om, at der skal være et særligt lovgrundlag for, at politiet kan behandle biometriske personoplysninger ved eksempelvis brug af teknologi til ansigtsgenkendelse.

Når det handler om brugen af ansigtsgenkendelse henviser Rigspolitiets og Justitsministeriets kommunikationsafdelinger gensidigt til hinanden samt til tidligere justitsminister Søren Papes svar til Folketinget i oktober sidste år, hvor han slog fast, at det er fuldt ud lovligt for det danske politi at indsamle fotos af danskere på gader og stræder og holde dem op imod diverse politiregistre. Men den tidligere justitsminister lovede samtidig Folketinget, at man vil informere om det, før man eventuelt bruger teknologien i det offentlige rum.

Fuld hjemmel til ansigtsgenkendelse
”Hvis det kommer på tale, at politiet ønsker at anvende ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, vil jeg som nævnt inddrage Folketinget i de politiske drøftelser om emnet, sådan at vi er enige om rammerne. Også selvom det allerede kan anvendes inden for rammerne af den gældende lovgivning,” sagde Søren Pape blandt andet til Folketinget i oktober sidste år.

IT-Politisk Forenings formand Jesper Lund er uenig i, at brugen af ansigtsgenkendelse er lovlig. Han henviser til bestemmelserne i EU-direktivet for politiets behandling af personoplysninger, hvoraf det fremgår, at automatisk ansigtskendelse (og anden biometri) med henblik på entydigt at identificere en fysisk person har status af følsomme personoplysninger, hvorfor politibehandling kun må ske, hvis det er strengt nødvendigt og hjemlet ved lov.

Ministeriets juridiske krumspring
”Brug af ansigtsgenkendelse er ifølge EU-direktivet som udgangspunkt forbudt, medmindre en betingelse for at løfte forbuddet er opfyldt. Da direktivet skulle omsættes til dansk lov, var Justitsministeriet så ’snedig’ at tillade enhver behandling af følsomme personoplysninger i retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2,” siger Jesper Lund og forklarer, at § 10, stk. 1 i den danske retshåndhævelseslov dermed gentager EU-direktivets forbud mod behandling af følsomme personoplysninger, hvorefter stk. 2 reelt ophæver det igen.

”Jeg tvivler på, at dette var EU-lovgivernes hensigt, blandt andet fordi Danmark reelt har ophævet distinktionen mellem almindelige og følsomme personoplysninger. Kravet "under overholdelse af betingelserne i denne lov" er nærmest indholdsløst, fordi politiet i forvejen skal overholde disse betingelser. Der er ikke en særlig retsgaranti for at beskytte den registrerede, når følsomme personoplysninger behandles,” siger Jesper Lund til Complidia.

Tilladelse strider mod EU-ret
Han betegner den danske udlægning af EU-reglerne som en carte blanche-undtagelse fra forbuddet mod at behandle følsomme personoplysninger.

”Jeg mener også, det er tvivlsomt, om Danmark overholder kravet om, at indgreb i grundlæggende rettigheder skal have et retsgrundlag, som er klart og præcist, og hvor konsekvenserne for de berørte er forudsigelige. Justitsministeriet mener nærmest, at alt er tilladt, hvis generelle krav om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt,” siger Jesper Lund.

IT-Politisk Forening er desuden utilfredse med begrænsningerne i retten til indsigt, som tillader fuldstændige undtagelser på bestemte områder, hvilket Justitsministeriet ifølge Jesper Lund har udnyttet flittigt i diverse bekendtgørelser.

Ministeriets fortolkning gælder
Jesper Lund medgiver dog, at Justitsministeriet selvfølgelig kan henholde sig til implementering i retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2 i forhold til for eksempel automatisk ansigtsgenkendelse.

”Ultimativt kunne man forestille sig, at EU-Domstolen ville underkende den danske gennemførelse af direktivet, men indtil det måtte ske, vil politiet kunne bruge teknologien uanset, at det efter min mening er en meget kritisabel måde at lovgive på,” konstaterer Jesper Lund, der frygter, at de vide rammer vil betyde en hurtig udbredelse af digital massovervågning i Danmark.

EU-formand vil stramme regler
EU-Kommissionens nye formand Ursula von der Leyen, har lovet, at hun inden for de første 100 dage efter sin tiltræden til november vil sikre ”en koordineret europæisk tilgang til de menneskelige og etiske konsekvenser af kunstig intelligens.”

Justitsministeriets kommunikationsafdeling oplyser til Complidia, at den nye justitsminister, Hans Hækkerup (S), ikke for nærværende har kommentarer til spørgsmålet om brug af ansigtsgenkendelse.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle