Rigspolitiet: Droner kan overvåge borgerne i Danmark

Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist.
Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist. (Foto: Kasper Skaanning)

Politiets droner kan blive brugt i overvågningen af, om danskerne overholder de smittebegrænsende opholds- og forsamlingsforbud. De enkelte politikredse afgør nemlig selv, om de vil bruge droner på en konkret opgave, oplyser Rigspolitiet. Retspolitisk Forening opfordrer politiet til at komme med klare retningslinjer, for ellers kan overvågning med droner gøre borgerne uhyggeligt utrygge, mener foreningens formand.

Det er ikke bare i Singapore og Kina, myndighederne tager robotter i brug i bestræbelserne for at få indbyggerne til at overholde afstandsregler og opholdsforbud. I Danmark råder politiet også over et anseeligt antal droner, der kan bruges i overvågningen af, om danskerne tager ophold i zoner med opholdsforbud eller forsamles i større grupper på mere end 10 personer.

Uengageret eller arrogant
”Politikredsene har frihed til at bestemme hvilke metoder, de vil benytte i den taktiske løsning af opgaver – herunder også håndhævelsen af opholds- og forsamlingsforbud. Rigspolitiet kan således ikke afvise, at der i nogle kredse har været benyttet droner som led i denne opgaveløsning,” skriver rigspolitiet i et svar til Complidia.

Svaret vækker undren i Retspolitisk Forening.

”I bedste fald, er det uengageret, grænsende til det arrogante. I værste fald i strid med væsentlige samfundsinteresser og hensynet til borgernes tryghed,” siger formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist.

Politiet skal have kriterier
Han påpeger, at det er en af Rigspolitiets væsentligste opgaver at sikre effektivitet og ensartethed i politiets myndighedsudøvelse, og at det hensyn også gælder indsatsen for at påse overholdelsen af de ekstraordinære opholds- og forsamlingsforbud, der for tiden gælder af hensyn til folkesundheden.

”Da man åbenbart fra officiel side - trods bekymrende indsigelser fra forskelligt hold - finder det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og derfor legitimt, at anvende droner til den her opgave, virker det noget tilfældigt og sjusket, at man åbenbart bare kan sætte gang i en overvågning ved en lokal beslutning,” siger Bjørn Elmquist.

Drop de droner
Han tilføjer, at der intet er i svaret, der bare antyder, at der skulle være fastsat retningslinjer for dronebrugen, og hvad kriteriet er. Man kan gætte på, at det kan afhænge af personalesituationen på de enkelte politistationer. Men ret beset er det også en besynderlig slatten holdning at indtage til spørgsmålet om effektiv anvendelse af ressourcerne, hvor vi altid har måttet lægge ører til det evindelige krav om flere politibetjente.

”Så kort og godt, kære Rigspoliti: mand jer op og fremlæg en klar instruks fra centralt hold om ensartet anvendelse her i landet af overvågningsdroner til effektivisering af politiindsatsen, hvis altså det er det, I mener. Og ellers så drop de droner, som gør mange almindelige, lovlydige mennesker uhyggeligt utrygge."

Deles data med Kina?
Rigspolitiet købte ifølge TV2 i perioden 2016-18 i alt 7 droner hos de kinesiske firma DJI, som ellers - ifølge amerikanske efterretningsrapporter fra Homeland Security - deler data med den kinesiske stat. Dengang sagde politiet, at man ikke så nogen efterretningsrisiko i købet, fordi man ikke planlagde at overflyve følsom infrastruktur. Valget faldt ifølge Rigspolitiets udtalelser til Version2 dengang på de relativt bekostelige droner fra DJI netop på grund af den høje billed- og datakvalitet, som de kan præstere.

Datatilsynet oplyser, at man ikke har nogen aktuelle planer om at gå ind og kigge på og præcisere reglerne for databeskyttelse i forhold til at genere persondata fra droner. ”Men hvis det er et område, hvor der sker udvikling her i Danmark, er det dog ikke utænkeligt, at vi ser nærmere på det,” lyder meldingen fra kommunikationsafdelingen.

Dronedata i gråzone
Complidias faste kommentator Jacob Dedenroth Bernhoft har kigget på en række af de udfordringer GDPR giver, når man indsamler såkaldte personhenførbare oplysninger via droner. Kravet om samtykke er bare et af dem. Konklusionen er, at der mangler klarhed over, hvad man må ikke må. Læs kommentaren her.

Tags

Skrevet af

Kasper Skaanning

Kasper Skaanning, Journalist

Kasper Skaanning er uddannet journalist, og har bl.a. arbejdet som senior kommunikationskonsulent i Nykredit, i Danske Bank og som informationschef i Scandlines.

Klummer

Se alle