Stor forskel på GDPR-bøder

Jakob Dedenroth Bernhoft ser på den største og den mindste GDPR bøde.
Jakob Dedenroth Bernhoft ser på den største og den mindste GDPR bøde.

Google har både fået den største og den mindste GDPR bøde og Frankrig har uddelt færre bøder end Danmark.

Ifølge GDPR Enforcement Tracker er der indtil nu udstedt 435 antal bøder for overtrædelse af GDPR. Bødernes størrelse varierer meget, ligesom der er stor forskel på hvor mange bøder de enkelte lande har udstedt.

Jeg har søgt rundt på sitet og kigget på de forskellige statistikker. Top 10 over de største bøder indeholder ikke de store overraskelser – de fleste bøder har trukket store overskrifter i medierne. Google inc. ligger i spidsen med en bøde på 50.000,00 euro. Top 10 over de mindste bøder viser, at selv de mindste sager godt kan medføre en bøde om end små bøder, og her er vinderen noget overraskende også Google med en bøde på bare 28 euro.  

Nr. Dataansvarlig/databehandler Bøde i eruro
1 Google Ireland Ltd. 28
2 Police Officer 48
3 Bank 100
4 Unknown 118
5 Unknown 194
6 Private person (You Tube-channel) 200
7. Directorate of Social and Child Welfare Institutions of the Ferencvaros District of Budapest 286
8 Representative of a local government 290
9 Private car owner 300
10 Employer 388

Kilde: GDPR Enforcement Tracker

Lidt mere som en kuriositet, men alligevel kan jeg ikke lade være med at slå ned på den mindste bøde, som er givet til en af de absolutte sværvægtere nemlig Google, der samtidig er indehaver af rekorden for at have modtage den største bøde.

Det er en ungarsk sag, og afgørelsen findes kun på ungarsk, så jeg har måtte stave mig igennem den sammen med Google Translate – så med alt forbehold for eventuelle misforståelser:

Sagen drejer sig om en person, som sendte en anmodning til Google om indsigt i, hvor mange gange hans navn/personlige data, var optrådt i forbindelse med Google-søgninger.

Google besvarede ikke forespørgslen rettidig – hverken efter en måned eller den udvidede frist på tre måneder - hvilket personen klager over til den ungarske nationale databeskyttelses- og informationsfrihedsmyndighed. Klagen gik på, at Google ikke besvarede på forespørgslen.

Selvom der er tale om et irsk selskab, når den ungarske myndighed frem til, at sagen godt kan behandles af dem, da den irske klagemyndighed ikke mente, at kunne behandle sagen.

Google besvarede personens henvendelse, men først efter udløbet af den ovennævnte frist og inden sagen blev behandlet. Sagen drejede dermed ikke om hvorvidt forespørgslen var besvaret, men alene at om den blev besvaret for sent. Og det var den.

Det kostede så Google 28 euro.

Efter en blød start er antallet af bøder på EU-plan er steget voldsomt inde for det seneste år og vi er som nævnt nået op på 435 i alt.

Hvis man ser på antallet af bøder, så er Rumænien absolut i front med 142 bøder. På en delt andenplads ligger Ungarn og Italien med 32 og på tredjepladsen ligger Tyskland med 27 bøder. 

21 af landene har udstedt 1-21 stk. bøder. Ser man på de nordiske lande, så har Danmark udstedt 8, mens Norge har udstedet 11 og Sverige 6 bøder.

Jeg synes det er overraskende at antallet af bøde ligger på et så ensartet niveau, når man tænker på at landene i EU er meget forskelligt i størrelse. Fx er Frankrig målt på antallet af indbyggere ca. 11 gange større end Danmark, men kun har udstedt 6 bøder mod Danmarks 8. 

Der er naturligvis også et forbehold for hvordan klagesagerne behandles i de enkelte lande. Fx så kan der i Danmark ikke udstedes administrative bøder, men kun bødeforlæg og indtil videre findes der ikke nogen endelig afgørelse i sager, som Datatilsynet har indstillet en bøde. Derfor er det meget muligt, at den sammenligning jeg har foretaget, ikke er helt retvisende på alle punkter, og i højere grad belyser tendenser end eksakt fakta.

Jeg kan varmt anbefale at besøge enforcementracker her, som har udarbejdet en lang række af andre statistikker fx delt op på typen af overtrædelse og sektorer.

Jeg vender tilbage en anden gang i 2021 og ser på hvordan det står til der.

Skrevet af

Jakob Dedenroth Bernhoft

Jakob Dedenroth Bernhoft, Juridisk rådgiver, Revisorjura.dk

Jakob Dedenroth Bernhoft er indehaver af revisorJURA, der yder erhvervsjuridisk rådgivning om bl.a. bekæmpelse af hvidvask og beskyttelse af persondata. Han har været kontorchef i Finansrådet, juridisk chef i KPMG og faglig direktør i FSR - danske revisorer. Ud over rådgivning udvikler virksomheden også whistleblower-løsninger.

Klummer

Se alle